Alarm112
19-06-2020, kl. 06:00

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - torsdag den 18. juni

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Kørsel uden frakendelsestiden, Hillerød

Klokken 07.00 blev en 44-årig mandlig bilist fra Hillerød standset og kontrolleret på Brødeskovvej. Her viste det sig, at han sad bag rattet, selvom han tidligere var blevet frakendt sit kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Kørsel i påvirket tilstand, kørsel uden førerret, lov om euforiserende stoffer, Hillerød

Klokken 09.58 blev en 19-årig mandlig bilist fra Allerød standset og kontrolleret på Jagtvej. Her viste det sig, at han ikke havde noget kørekort, at der lå en mindre mængde hash i bilen, og sluttelig fik den 19-årige også narkometeret til at slå ud for cannabis, hvorfor han blev taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning. 

Spirituskørsel, Espergærde

Klokken 10.50 anmeldte en borger, at en kvindelig bilist netop havde parkeret på P-pladsen ved Espergærde Centret, og at hun fremstod beruset. En patrulje blev sendt mod stedet, og i mellemtiden ringede anmelderen igen og fortalte, at han havde taget bilnøglerne fra kvinden, der nu var vendt tilbage til den parkerede bil.

Kvinden havde efterfølgende forladt stedet til fods, men på baggrund af diverse oplysninger blev kvinden udfundet og transporteret med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå, om hun var påvirket af alkohol. 

Hærværk, Klampenborg

Klokken 11.27 blev det anmeldt, at der i nattens løb var kastet to sten på størrelse med en lille knyttet hånd ind igennem to ruder til restauranten Den Røde Cottage, således de var smadret.

 

Tyveri fra personbil, Humlebæk

Klokken 13.36 blev det anmeldt, at der imellem klokken 11.00 og 13.00 var blevet stjålet en taske fra en bil holdende på P-pladsen foran Louisiana. Tyven var kommet ind ved at bryde låsen op i døren i venstre fordør.Klokken 17.02 blev det ligeledes anmeldt, at der samme sted imellem klokken 12.00 og 15.30 var blevet stjålet et armbåndsur fra en parkeret bil. Her var tyven kommet ind i bilen ved at smadre trekantsruden i den højre bagdør.

 

Tyveri fra personbil, Hornbæk

Klokken 13.58 blev det anmeldt fra Hornbæk, at der imellem klokken 12.30 og frem til anmeldelsestidspunktet var blevet stjålet en computer fra en bil holdende på A R Friis Vej. Tyven var kommet ind i bilen ved at have smadret en rude i venstre fordør.

 

Tyveri, Hillerød

Klokken 14.07 anmeldte en 46-årig kvinde fra Hillerød, at hun imellem klokken 12.30 og 13.00 havde fået stjålet sin iPhone på McDonald’s. Kvinden havde spist frokost med sin søn på restauranten, da en fremmed kvinde var gået hen til deres bord og havde spurgt om at få noget af deres mad. Den 46-årige fik sendt den fremmede kvinde væk, men denne returnerede dog igen kort efter, og denne gang greb den fremmede kvinde ud efter den 46-åriges burger, hvorved der opstod lidt tumult.

Den 46-årige gik derefter op til kassen for at advisere personalet om hændelsen, og da hun ganske kort tid efter vendte tilbage til sit bord, var mobiltelefonen væk.

 

Færdselsuheld, Helsinge

Klokken 20.10 blev det anmeldt, at der var sket et færdselsuheld i krydset Rørmosevej/Petershvilevej, hvor to biler var kørt sammen. De indledende undersøgelser indikerer, at føreren af den ene bil ført af en 20-årig mand fra Helsingør ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, da bilen drejede fra Petershvilevej og til venstre ud på Rørmosevej. Dette medførte, at bilen kørte sammen med en bil ført af en 59-årig mand fra lokalområdet.

To kvindelige passagerer i bilen ført af den 59-årige, en 16-årig og en 62-årig, var efterfølgende i kritisk tilstand, ligesom den 59-årige selv også var kommet alvorligt til skade. Nordsjællands Politi har ikke yderligere oplysninger om de tres tilstand.

Uro, Virum

Klokken 21.48 lagde en patrulje vejen forbi baggården ved ”Klubben” på Virumgårdsvej, efter der var indgået en anmeldelse om, at der nogle personer hørte meget høj musik til gene for områdets beboere. Her blev fire 22-23 årige mænd fra lokalområdet truffet, og på tre af dem blev der fundet en mindre mængde hash, hvorfor de blev sigtet efter loven om euforiserende stoffer, hvorefter de alle fire blev bortvist fra stedet. 

Spirituskørsel, Ølstykke

Klokken 22.42 blev en 39-årig mandlig bilist standset og kontrolleret på Frederikssundsvej i krydset ved Roskildevej. Her fik han alkometeret til at slå ud, narkometeret til at slå ud (for kokain), ligesom han sad bag rattet i frakendelsestiden. Endelig havde han taget nøglerne til bilen fra en ven uden dennes tilladelse, hvorfor han også blev sigtet for brugstyveri. Efterfølgende blev manden kørt til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Kørsel i frakendelsestiden, Humlebæk

Klokken 23.20 blev en 29-årig mandlig bilist fra Brønshøj standset og kontrolleret på Helsingørmotorvejen i nordgående retning ved Asminderød. Her viste det sig, at manden sad bag rattet, selvom han befandt sig i sin frakendelsestid, og han blev derfor sigtet for forholdet.

Kørsel i påvirket tilstand, Værløse

Klokken 03.06 blev en 19-årig mandlig bilist fra Hillerød standset og kontrolleret på Fiskebækvej. Han fik narkometeret til at slå ud for cannabis, hvorfor han blev taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Indbrud, Hornbæk

Klokken 03.59 blev det anmeldt, at der havde været indbrud i et etablissement på A R Friis Vej, men at anmelderen havde skræmt to personer væk fra stedet. Der er på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ikke oplysninger om, hvorvidt de to personer slap afsted med en form for udbytte. De to beskrives af anmelder som østeuropæiske af udseende.

Indbrud, Espergærde

Klokken 06.58 blev det anmeldt fra Cafe Le Port, at der i nattens løb var blevet knust en rude til cafeen, hvorefter der var blevet stjålet værdier derfra.

 

Indbrud anmeldt i privat beboelse i Nordsjællands politikreds den 17.-18. juni 2020

Alarm112
13-06-2020, kl. 06:01

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - fredag den 12. juni

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Kørsel uden førerret, Helsingør

Klokken 07.24 blev en 20-årig mandlig bilist fra Helsingør standset og kontrolleret på Gurrevej. Her viste det sig, at han sad bag rattet, trods han var idømt et kørselsforbud, og han blev derfor sigtet for forholdet.

Hærværk, Snekkersten

Klokken 11.11 blev det anmeldt, at der imellem onsdag klokken 12.30 og torsdag klokken 09.00 var blevet udøvet hærværk på fire ruder i glasventesalen ved spor 2 i nordgående retning, idet der var kastet sten på ruderne, så de nu alle havde stenslag og muligvis var ved at splintre.

Beredskabsloven, Holte

Klokken 12.51 blev det anmeldt, at der var brand i en busk, der stod op af et skur på Dronninggårds Allé. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, og branden blev hurtigt slukket. Det viste sig, at branden var opstået i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder, og brugeren blev derfor sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Indbrud i lager, Gilleleje

Klokken 15.00 blev det anmeldt fra Bistro no 3, at der imellem onsdag klokken 23.00 og torsdag klokken 13.00 havde været indbrud på lageret, hvorfra der var blevet stjålet en støvsuger og rosévin.

 

Færdselsuheld, Kgs. Lyngby

På Lyngby Hovedgade skete der klokken 15.59 et færdselsuheld. Part 1, en 54-årig mandlig bilist fra Søborg, holdt i højre svingbane og ville fortage en U-vending mod venstre. Idet han foretog U-vendingen, blev han påkørt af part 2, 33-årig kvindelig bilist fra Skævinge, som kom kørende af Lyngby Hovedgade.

Der skete ved uheldet ikke umiddelbart nogen personskade, men vejen var grundet bilernes placering spærret i en periode, indtil de kunne fjernes fra stedet. 

Part 1 blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af færdselsloven, idet han ikke havde orienteret sig, inden han foretog U-vendingen.

 

Unge piger på tag, Græsted

Klokken 16.14 blev det anmeldt, at tre unge mennesker befandt sig på taget af Gribskovhallen, hvor der i forvejen var noget tagarbejde. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf tre 13-årige piger, som passede på beskrivelsen fra anmeldelsen. Patruljen tog en adfærdsregulerende samtale med dem samt med deres forældre, grundet deres unge alder.

 

Parkeringskonflikt, Dronningmølle

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 16.23 kom en 29-årig kvindelig bilist fra Helsingør kort forinden i konflikt med føreren af en sølvgrå bil over noget parkering ved Netto på Dr. Mølle Strandvej. Føreren af bilen steg herefter ud af sin bil og overfalde kvinden verbalt, inden han skubbede hende til hende med sin mave og skulder og forlod stedet.

Føreren af bilen beskrives som: mand, dansk af udseende, 50-55 år, ca. 190 cm, kraftig af bygning, hvid i huden med brunt kort hår og måne. Iført hvid trøje, arbejdsskjorte og mørkegrønne busker. Medbragte mobiltelefon. Talte dansk. 

 

Sigtet for besiddelse af samuraisværd, Helsinge

Klokken 17.32 standsede en patrulje en 21-årig mandlig bilist fra Frederiksværk på Gribskovvej. På forespørgsel kunne han ikke fremvise et gyldigt kørekort, da han havde kørselsforbud, og han blev derfor sigtet for at køre bil desuagtet. Patruljen fandt samtidig den 21-årige i besiddelse af to samuraisværd, en kniv samt en økse, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

 

Besiddelse af stoffer, Helsingør

Ved 10. klassescentret på Rasmus Knudsens Vej traf en patrulje klokken 18.10 tre unge mennesker. To af dem, en 18-årig mand fra Helsingør og en 19-årig kvinde fra Espergærde, blev fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvorfor de begge blev sigtet for forholdene.

 

Anmeldelse om ræs, Frederikssund

I industrikvarteret på Centervej blev der ifølge flere anmeldelser kørt ræs og spillet meget høj musik omkring klokken 21.15. En patrulje kørte til stedet, hvor de dog ikke kunne konstatere noget om forholdet. Fem personer fordelt i to biler blev truffet på stedet, men det var ikke muligt at knytte dem til hændelsen.

 

Overfaldet ved tankstation, Rungsted Kyst

Klokken 23.40 blev det anmeldt, at en 19-årig ung mand fra Humlebæk blev overfaldet af en person på Circle K på Rungsted Strandvej. Den 19-årige havde siddet og ventet i sin vens bil, da en fremmed mand henvendte sig og hev ham ud af bilen og begyndte at sparke og slå ham. Den 19-årige flygtede herefter ind i butikken, men gerningsmanden fulgte efter og fortsatte overfaldet ved blandt andet at slå den unge mand flere gange i ansigtet samt gøre udfald mod ham med en hobbykniv. Derpå forlod gerningsmanden stedet sammen med en anden mand og kvinde i en sølvgrå eller hvid Volkswagen Golf i nordgående retning ad Rungsted Strandvej.

Patruljer kørte til området og ledte efter gerningsmanden og dennes køretøj, som dog ikke var mulig at udfinde.

Gerningsmanden beskrives som: mellemøstlig af udseende, 20-30 år, 170-180 cm, kraftig af bygning, brun i huden og med kort sort hår. Iført sort trøje, sorte shorts og hvide sko med sorte snørebånd. Talte dansk.

 

Unge mænd på stillads, Nærum

På Nærumvænge Torv ved Menu blev to unge mænd ifølge en anmeldelse set kravle rundt på et stillads klokken 00.31, hvor de lyste med lygter. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf to mænd på 19 og 20 år fra området, som de fik en alvorlig samtale med omkring deres opførsel.

 

Mand befamlede ung kvinde, Kgs. Lyngby

En 18-årig kvinde fra Kgs. Lyngby anmeldte klokken 02.50, at hun omkring klokken 02.15 kom gående nord ad Trongårdsparken, da en mand passede hende op og begyndte at befamle hende på hofter, balder og ryg samt forsøgte at lyne lynlåsen i hendes bukser ned. Den unge kvinde løb fra stedet og slap fra manden.

Patruljer kørte til stedet og afsøgte området med hund, men det var ikke muligt at udfinde gerningsmanden.

Manden beskrives som: mellemøstlig af udseende, 25-35 år, 165-175 cm, brun i huden med sort kort hår. Iført mørkt tøj, hvide Adidas-sko og sorte handsker. Medbragte mørk knallert og sort hjelm. Talte dansk med accent.

 

Brand, Gilleleje

Det blev klokken 03.43 anmeldt, at der var brand i en stald med halm på Hillerødvejen. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor branden hurtigt blev slukket, således at den kun fik fat i halmen og ikke selve bygningen. 

Brandårsagen er på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ukendt.

 

Indbrud på skole, Frederikssund

Klokken 06.45 blev det anmeldt, at der mellem torsdag klokken 22.30 og fredag klokken 05.30 var indbrud på Falkenborgskolen, idet flere døre blev sparket ind. Eventuelle stjålne genstande er på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse endnu ikke opgjort.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt den 11. - 12. juni 2020 i Nordsjællands politikreds

Alarm112
10-06-2020, kl. 06:00

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - tirsdag den 9. juni

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Flere tyverier fra byggeplads

Hillerød: I dagene fra torsdag eftermiddag til mandag morgen omkring klokken 07.00 har der været flere tyverier fra containere på en byggeplads på Carlsbergvej. Containerne er blevet brudt op og der er alle steder stjålet forskelligt elværktøj, blandt andet flere boremaskiner, skruemaskiner og vinkelslibere.

Computere stjålet

Hillerød: Ni elever fra Marie Mørks skole fik tirsdag formiddag omkring klokken 10.50 i sidste uge stjålet deres computere fra et multirum på Pharmakon, hvor de havde undervisning. Lokalet var ulåst, da tyveriet skete.

Mand tog i dør

Skibby: En mand vakte mandag formiddag klokken 10.20 mistanke, da han gik og tog i nogle døre til nogle skure på Kærstrædet. Da manden blev råbt an, forlod han stedet. Han beskrives som udenlandsk af udseende, mørklødet med gråsprængt hår og skægstubbe, iført lysegrå busker, gråblå dunjakke, sort Hummel-kasket samt sorte Nike-sko. Han kørte på en sort Mustang damecykel med trådkurv.

Kørte uden kørekort

Lynge: En 33-årig mand fra Bagsværd blev mandag formiddag klokken 10.42 sigtet for at kørsel uden førerret. Manden blev standset, da han kom kørende ad Slangerupvej, hvor det viste sig, at han ikke havde generhvervet sit kørekort.

Spritbilist standset

Humlebæk: En 42-årig mand fra Hillerød blev mandag eftermiddag klokken 13.00 sigtet for spirituskørsel på Kirkeltevej. Mandens promille var ifølge alkometeret et godt stykke over de tilladte 0,5 og han blev taget med på politigården, hvor en læge blev tilkaldt til at tage en blodprøve, som skal fastlægge mandens nøjagtige promille.

Narkobilist standset

Hillerød: En 26-årig mand fra Hillerød blev mandag aften klokken 18.18 standset, da han kom kørende ad Dyrehavevej. Her blev han testet positiv for at være påvirket af euforiserende stoffer under kørsel og sigtet for dette, ligesom han blev sigtet for at køre bil, selvom han ikke havde noget kørekort. Den 26-årige fik endvidere taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige påvirkelsesgrad.

Taske stjålet fra bil

Gentofte: To mænd stjal mandag aften omkring klokken 18.45 en taske fra bagagerummet i en bil, der holdt på Maglemosevej. Bilens ejer var i færd med at læsse bilen og bagagerummet stod derfor åbnet. Det benyttede de to tyve sig af, mens bilens ejer var inde i huset. De to tyve kørte fra stedet i en sort Ford Focus.

Havde hash på sig

Helsinge: En 35-årig mand fra Helsinge blev mandag aften klokken 20.40 truffet af en patrulje på Valbyvej. Her viste det sig, at manden var i besiddelse af en moderat mængde hash og han blev derfor sigtet for overtrædelse af loven om euforisende stoffer.

Mand overfaldet

Charlottenlund: Politiet blev mandag aften klokken 21.34 kaldt ud til en lejlighed på Ordrup Strandvej, hvor en 47-årig mand var blevet overfaldet. Den 47-årige har været i livsfare som følge af overfaldet og er indlagt på hospitalet. Den 47-årige og overfaldsmanden kender hinanden, og politiet har en stærk formodning om, hvem gerningsmanden er. Da sagen er under efterforskning, har Nordsjællands Politi indtil videre ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen.

Kørte uden kørekort

Kgs. Lyngby: En 24-årig mand fra Nyborg blev mandag aften klokken 23.01 standset på Helsingør Motorvejen og sigtet for at køre bil, selvom han ikke havde noget kørekort.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 08. - 09. juni 2020


Alarm112
05-06-2020, kl. 06:00

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - torsdag den 4. juni

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdselsuheld, Holte

Klokken 10.05 skete der et færdselsuheld, da part 1, en 67-årig mandlig bilist fra Vedbæk, holdt i venstresvingsbanen på Øverødvej og ventede på grønt for at kunne svinge ind på tilkørslen til Helsingørmotorvejen i sydgående retning. Part 2, en 61-årig kvindelig bilist fra Nærum, holdt foran part 1 og begyndte at trille frem, inden der blev grønt. Herefter satte part 1 i gang med højere fart og påkørte part 2 bagfra, hvorved part 2 påkørte part 3, en 55-årig mandlig bilist fra Hørsholm, som holdt foran de to andre parter. 

Da en patrulje kom til stedet fik de mistanke til, at part 1 muligvis var påvirket af spiritus, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Der ventes nu svar på en blodprøve, som skal fastslår den eventuelle præcise promille. Der skete ved uheldet ikke umiddelbart nogen personskade og ej heller stor materiel skade.

 

Narkokørsel, Farum

På Hillerødmotorvejen standsede en patrulje klokken 12.02 en 35-årig mandlig bilist fra Gislinge, idet han kørte slingrende. Et narkometer viste, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. Den 35-årige fik efterfølgende udtaget en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring hans eventuelle påvirkning.

 

Mand forsøgte at sælge asfalt, Lynge

Klokken 15.41 blev det anmeldt, at en engelsktalende mand omkring klokken 13.15 henvendte sig til en 56-årig mandlig beboer på Lynge Møllevej og tilbød ham at købe noget asfalt, som den engelsktalende mand havde tilovers. Den 56-årige takkede dog nej, og manden kørte fra stedet. Manden beskrives ifølge beboeren som: nordeuropæisk af udseende, 55-59 år, ca. 175 cm, kraftig af bygning, hvid i huden med kort gråt hår. Iført gul arbejdsvest og briller. Talte engelsk.

 

Tasketyveri, Hundested

En 78-årig kvinde fra Helsinge anmeldte klokken 15.42, at hun mellem klokken 13.15 og 14.45 fik stjålet sin taske fra den bænk, hun havde siddet på ud for Halsnæs Bryghus. Taksen indeholdt blandt andet en pung med diverse kort og kontanter, samt mobiltelefon, solbriller og bilnøgler.

 

Færdselsuheld, Nærum

På Helsingørmotorvejen i nordgående retning skete der klokken 15.49 et færdselsuheld. Part 1, en 59-årig mandlig buschauffør, førte en bus ad afkørselsrampen til Nærum, hvor han påkørte en anden bus med part 2, en 65-årig mandlig buschauffør, som holdt i kø på rampen. Denne påkørte herefter part 3, en 40-årig mandlig bilist fra Vedbæk, som holdt i kø foran part 2.

Der skete ved uheldet ikke umiddelbart større personskade, men en ambulance blev for en sikkerheds skyld sendt til stedet. Grundet de materielle skader og parternes placering på afkørselsrampen, blev rampen en periode afspærret, mens der blev ryddet op efter uheldet.

Part 1 blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af færdselsloven. 

 

Søloven, Klampenborg

Klokken 15.50 blev en 73-årig mand fra Skodsborg sigtet for at føre en speedbåd for tæt på kysten ud for Dyrehaven, idet speedbåden befandt sig cirka 130 meter fra kysten, selvom den tilladte afstand er minimum 300 meter fra kysten. Manden blæste desuden alkometeret op over det tilladte, hvorfor der blev taget en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

Kørsel i påvirket tilstand, Humlebæk

Klokken 17.02 blev en 28-årig mandlig bilist fra Helsingør standset og kontrolleret på Humlebæk Strandvej. Her fik han narkometeret til at slå ud, og han blev derfor sigtet for forholdet og taget med til udtagning af blodprøve.

Kørsel uden førerret, Hillerød

Klokken 17.52 blev en 26-årig mandlig bilist fra Hillerød standset og kontrolleret ved Kongens Vænge. Her viste det sig, at han ikke besad retten til at føre bil, hvorfor han blev sigtet for forholdet. 

Søloven, Helsingør

Klokken 19.40 blev en 39-årig mand fra Allerød sigtet for at føre en motorbåd i forbudszonen ud for Færgehavnen.

Spirituskørsel, Hillerød

Klokken 20.41 blev en 49-årig mandlig bilist fra Skævinge standset og kontrolleret på Herredsvejen. Her blæste han alkometeret op over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og kørt med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

Spirituskørsel, Kokkedal

Klokken 21.21 blev det anmeldt, at der sad en formentlig beruset mand i en bil på Karlebovej, som forsøgte at starte en bil, men at han havde udfordringer med dette.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor en 45-årig mand fra København blev truffet bag rattet på bilen, der nu befandt sig på Auderødvej. Manden blev bedt om at puste i alkometeret, og da alkometeret viste en promille på over 2,0, blev manden sigtet for spirituskørsel, ligesom bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Manden blev efterfølgende kørt til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Helsingør

Klokken 21.50 var en patrulje forbi basketbanen ved Helsingør Gymnasium. Her blev to mænd fra Helsingør på henholdsvis 23 og 25 år visiteret og fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvorfor de begge blev sigtet efter lovgivningen om euforiserende stoffer.

Formodede indbrudstyve anholdt, Klampenborg

Klokken 23.35 blev det anmeldt, at to personer befandt sig på taget af et hus på Taarbæk Strandvej, og at de to havde huer på og lygter med. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor de to mænd på henholdsvis 42 og 47 år fra København blev anholdt og sigtet for forsøg på indbrud.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Ålsgårde

Klokken 01.55 blev en gruppe mænd truffet ved Ålsgårde Bådelaug, hvor de havde taget ophold. På den ene, en 21-årig mand fra Hornbæk, blev der fundet en mindre mængde hash, hvilket han blev sigtet for.

Mistænkeligt forhold, Gilleleje

Klokken 02.34 anmeldte en beboer fra Tranemosen, at tre mænd gik rundt i beboerens have og lyste med lommelygter. Flere patruljer blev sendt til stedet, men trods ihærdigt arbejde fra både politibetjente og politihunde, blev de tre mænd ikke udfundet.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt den 3. - 4. juni 2020 i Nordsjællands politikreds

Alarm112
30-05-2020, kl. 06:00

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - fredag den 29. maj

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdselsuheld, Hørsholm

Klokken 08.06 skete der et færdselsuheld i krydset Rungstedvej/Kammerrådensvej, da en varebil ført af en 66-årig mandlig bilist fra Søborg med 40-50 km/t bagfra kørte op i en personbil ført af en 45-årig kvinde fra Kokkedal, der holdt for rødt i krydset.

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor kvinden meldte om smerter i nakken, hvorfor hun blev kørt til kontrol på skadestuen.

Manden blev efterfølgende sigtet efter færdselslovens bestemmelser.

Færdselsuheld, Hornbæk

Klokken 08.58 skete der et færdselsuheld ved Svinggårdsvej/Havrevangsvej. En 77-årig mandlig bilist fra Hornbæk kørte ad Svinggårdsvej i østlig retning og skulle svinge til venstre ad Havrevangsvej, hvorved der skete sammenstød med en 79-årig mandlig cyklist fra Hornbæk. Cyklisten var umiddelbart kommet en smule til skade, hvorfor han blev kørt på hospitalet til observation, mens bilisten blev sigtet efter færdselslovens bestemmelser om ikke at have udvist agtpågivenhed.

Brand, Ølstykke

Klokken 10.06 blev det anmeldt, at det brændte på Erantisvej.

Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at der var ild i en hæk. Branden blev hurtigt slukket, og en mand på stedet blev sigtet efter beredskabsloven, da branden skyldtes brug af en ukrudtsbrænder.

Mistænkeligt forhold, Hørsholm

Klokken 11.38 anmeldte en beboer på Ved Åbredden, at hun 10 minutters tid forinden havde taget kontakt til en fremmed mand, der stod og kiggede mistænkeligt ind i naboens have. Beboeren havde henvendt sig til manden og på engelsk spurgt, om der var noget, hun kunne hjælpe med, men han svarede, at han kun kunne fransk, hvorefter han gik fra stedet. En anden beboer fra området henvendte sig efterfølgende til kvinden og fortalte, at den fremmede mand havde kigget nysgerrigt ind i flere haver i området.

Den fremmede mand beskrives af anmelder som: Mand, østeuropæisk af udseende, 30-35 år, 180 cm, spinkel af bygning, hvid i huden, med sort mellemlangt hår. Yderligere kendetegn: Aknear i ansigtet. Talte angiveligt fransk. Iført: Grå t-shirt, grålige jeans med masser af huller. Medbragte telefon, som han gik og talte i.

Kørsel i frakendelsestiden, Helsingør

Klokken 13.47 blev en 26-årig mandlig bilist fra Gentofte kontrolleret på p-pladsen foran JYSK ved Prøvestenscenteret. Her viste det sig, at han havde sat sig bag rattet i en bil, selvom han var blevet frakendt førerretten og stadig var i frakendelsestiden, hvorfor han blev sigtet for forholdet.

Brand, Charlottenlund og Gentofte

Klokken 14.52 indløb der anmeldelse om, at der var brand i en forladt bygning på Kavalergården. Fem eller seks personer var set på stedet kort forinden, og der var mistanke til, at disse havde brudt ind i bygningen. Patruljer kørte til stedet, hvor de skaffede sig adgang til bygningen og fik stoppet branden, inden den udviklede sig. Nordsjællands Politi arbejder ud fra en teori om, at branden er startet ved antændelse af nogle bildæk på stedet, og at der formentlig er tale om brandstiftelse. Klokken 03.55 blev det anmeldt, at der var brand i noget flamingo på paller foran et murværk på Smakkegårdsvej. Patruljer kørte til stedet, hvor de hurtigt fik slukket branden. Det formodes, at branden var påsat, idet en person i grå hættetrøje blev set forlade stedet kort før, at branden opstod.

Igen klokken 05.32 indløb der anmeldelse om, at der var brand i en avisholder på Charlottenlund Stationsplads. På stedet blev nogle unge drenge set forud for branden. En patrulje kørte til stedet, hvor branden blev slukket. 

Også denne brand formodes at være blevet påsat, og Nordsjællands Politi kan ikke afvise, at de tre hændelser er relateret til hinanden.

 

Spirituskørsel, Farum

En patrulje standsede klokken 17.39 en 61-årig kvindelig bilist fra Herlev på Hillerødmotorvejen i sydgående retning. Her viste et alkometer, at hun formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte, og hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Hun blev efterfølgende kørt til hospitalet for at få udtaget en blodprøve, som skal fastslå hendes eventuelle præcise promillegrad.

 

Besiddelse af stoffer, Helsingør

På parkeringspladsen på Nordvej blev en 20-årig mand fra Helsingør klokken 18.20 af en patrulje fundet i besiddelse af en tændt joint, og han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

 

Værktøj stjålet fra varebil, Gentofte

Klokken 18.35 indløb der anmeldelse om, at der mellem onsdag klokken 17.00 og torsdag klokken 07.00 var sket tyveri fra en varebil, som holdt parkeret på Toftekærsvej. Trekantsruden i førerdøren var blevet knust, og fra bilen blev der stjålet en del el-værktøj.

 

Kørsel uden førerret, Frederikssund

På Askelundsvej blev en 21-årig mandlig bilist fra Frederikssund standset af en patrulje klokken 21.03. Han kunne ved forespørgsel ikke fremvise et gyldigt kørekort, da han havde kørselsforbud, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

 

Spiste på restaurant, men kunne ikke betale, Hørsholm

Klokken 21.22 blev det anmeldt, at en mand havde indfundet sig på Mizumi Sushi på Hovedgaden, hvor han havde spist mad for ca. 350 kroner. Han kunne dog ikke betale for maden, da han blev bedt om dette, og han blev derfor tilbageholdt af personalet på stedet. En patrulje kørte dertil, hvor manden, en 43-årig fra Hillerød, blev sigtet for forholdet.

 

Brand i skraldespand, Vejby

Klokken 23.26 blev det anmeldt, at der havde været brand i en skraldespand på Vejby Station, og at nogle unge drenge var blevet set i umiddelbar nærhed af skraldespanden kort forinden. En patrulje runderede i området, men det var ikke umiddelbart muligt at udfinde nogen personer, som kunne knyttes til hændelsen.

 

Indbrud på skole, Humlebæk

Klokken 07.00 blev det anmeldt, at der mellem torsdag klokken 15.00 og fredag klokken 07.00 blev begået indbrud i værkstedsbygningen på Langebjergskolen. Gerningsmændene kom ind ved at opbryde en dør, formentlig med koben, og fra stedet blev der stålet en større mængde værktøj. 
 

Indbrud i privat beboelse anmeldt den 28. - 29. maj 2020 i Nordsjællands politikreds

Alarm112
29-05-2020, kl. 06:00

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - torsdag den 28. maj

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Knallertkører ramte metalstang

Gentofte: En 58-årig mand fra Lyngby ramte onsdag formiddag en metalstang, som lå på en cykelsti på Høeghsmindevej. Manden blev behandlet for sine skader på stedet af de tilkomne ambulancefolk, og blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel, tyveri af knallerten og kørsel på trods af, at han var frakendt førerretten.

Bil og motorcyklist stødte sammen

Gentofte: En 57-årig mand fra Charlottenlund måtte onsdag eftermiddag til behandling på hospitalet efter han på sin motorcykel var stødt sammen med en bil, der blev ført af en 42-årig kvinde fra Gentofte. Sammenstødet skete klokken 15.12 på Adolphsvej, da motorcyklisten kørte frem for sin vigepligt og dermed ramte bilen.

Sidespejl sparket af bus

Stenløse: En motorcyklist blev onsdag eftermiddag så irriteret over, at en bus ikke var nået helt tilbage i sin egen vognbane efter en overhaling, at den modkørende motorcyklist vendte om og indhentede bussen, hvorefter vedkommende sparkede bussens sidespejl af. Motorcyklisten var iført en rød, hvid og sort køredragt, sort hjelm og sorte støvler. Politiet er i besiddelse af motorcyklens registreringsnummer.

Vin stjålet fra bil

Værløse: En flaske vin blev onsdag eftermiddag ved 17-tiden stjålet fra en ulåst Ford Mondeo, som var parkeret på Ballerupvej. I forbindelse med tyveriet er der set en mand, der beskrives som dansk, 25-20 år, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, kort lyst hår og i ført mørkegrå sweater og mørke cargo-bukser.

Kørte uden kørekort

Hørsholm: En 24-årig mand fra Tune blev onsdag aften klokken 18.15 standset, da han kom kørende ad Gøngehusvej. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han var frakendt kørekortet.

Mobiltelefoner stjålet

Slangerup: To mobiltelefoner blev onsdag eftermiddag mellem klokken 16.00 og 16.10 stjålet fra en Nissan Qashqai, der var parkeret på Engledsvej. Bilen var ikke låst, da tyveriet skete.

Klappede kvinder bagi

Hillerød: En mand kørte onsdag mellem klokken 17.30 og 18.45 rundt på sin knallert i Hillerød og klappede forskellige kvinder bagi. Således oplevede en 45-årig kvinde at blive klappet bagi af manden, da hun var på en løbetur i Selskov og en 41-årig kvinde blev klappet bagi, da hun var ude af løbe i Slotsparken. Manden beskrives som ca. 20 år, iført mørkegrå dunjakke og mørke bukser. Han kørte på en grøn, ”skrællet” knallert uden sidespejle.

Blev slået af medtrafikant

Humlebæk: En 44-årig mand fra Humlebæk blev onsdag aften klokken 20.39 tildelt et knytnæveslag af en 45-årig mand, ligeledes fra Humlebæk. De to havde kørt ad Teglgårdsvej, hvor den 44-årige fandt, at den 45-årige kørte så usikkert og hasarderet, at han fulgte den 45-årige. Da den 45-årige parkerede sin bil, gik den 44-årige over til ham for at få ham i tale. Men den 45-årige reagerede altså ved at tildele den 44-årige et knytnæveslag i ansigtet. Den 45-årige blev anholdt, sigtet for vold og afhørt af politiet. Herefter blev han løsladt igen.

Havde hash i bilen

Kgs. Lyngby: En 22-årig mand fra Charlottenlund er blevet sigtet for besiddelse af hash. Manden blev truffet i en bil på en parkeringsplads, og i bilen blev der fundet en mindre mængde hash.

En hund efter hash

Farum: En narkohund snusede sig onsdag aften omkring klokken 21.00 frem til noget hash, der lå gemt i en parkeringskælderen ved Nygårdterrasserne. Da der ikke umiddelbart var nogen i nærheden til at påtage sig ejerskabet til hashen, blev den taget med på politigården og registreret som "hittehash".

Kontant afregning

Frederikssund: En patrulje traf onsdag aften klokken 22.45 tre mænd på perronen ved Frederikssund Station. Da der var mistanke om, at de tre var i besiddelse af euforiserende stoffer, blev de visiteret. Ingen af dem havde imidlertid narkotika på sig, men den ene, en 20-årig mand blev fundet i besiddelse af et større kontantbeløb. Og da han skyldte penge til det offentlige, blev en del af beløbet konfiskeret til dækning af ubetalte bøder.

Boombox på badesti

Virum: En beboer i området ved Frederiksdal Badesti ringende klokken 02.25 til politiet for an anmelde, at nogle unge mennesker hørte høj musik ved søen. En patrulje kørte ud til stedet og traf her et par ungersvende, som var på vej hjem, hvorefter stilheden sænkede sig over området.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 27. - 28. maj 2020

 
Alarm112
28-05-2020, kl. 06:00

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - onsdag den 27. maj

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Sigtet for vold mod knallertfører, Farum

Klokken 09.00 blev der anmeldt tumult mellem nogle unge mennesker og en mand på stisystemet ved Munkehøjvænge. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf en 15-årig ung mand fra Farum, som ifølge egen forklaring var kommet kørende på knallert på stisystemet, da en mand trådte ud foran ham og signalerede, at han skulle stoppe, fordi han ifølge manden ikke måtte føre knallert på stien. Manden, en 58-årig fra Farum, som også stadig befandt sig på stedet, tog derefter fat i den 15-åriges krave. Den 15-årige tog sin hjelm af, og den 58-årige slog ham her i hovedet, hvorefter der opstod yderligere håndgemæng mellem de to.

På baggrund af forklaringerne blev den 58-årige mand af patruljen sigtet for vold. 

Spirituskørsel, Hundested

Klokken 11.15 blev en 58-årig mandlig knallertfører fra Hundested standset og kontrolleret på Frederiksværksvej. Her viste det sig, at han førte knallerten, selvom han var frakendt retten til at føre en sådan. Derudover fremstod føreren også påvirket af alkohol, hvorfor han blev transporteret til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

Butikstyveri, Hellerup

Klokken 14.20 blev det anmeldt fra Super-Brugsen på Strandvejen, at en ung mand havde forsøgt at stjæle slik, men at han var blevet stoppet i sit forehavende. Idet den unge mand var under 18 år gammel, blev en patrulje sendt til stedet, hvor en 15-årig ung mand blev sigtet for forholdet, ligesom de relevante voksne blev kontaktet. 

Kørsel i frakendelsestiden og beslaglæggelse af bil, Frederikssund og Slangerup.

Klokken 15.02 blev en 27-årig kvindelig bilist fra Frederikssund standset og kontrolleret på Ådalsvej i Frederikssund. Her viste det sig, at hun havde sat sig bag rattet i frakendelsestiden, hvorfor hun blev sigtet for dette. Da det samtidig ikke var første gang, blev køretøjet beslaglagt med henblik på konfiskation.

Næsten det samme skete klokken 16.30 på Strandstræde i Slangerup; her var der blot tale om en 52-årig mandlig bilist fra Frederikssund.

Tildelt slag i ansigtet af cyklist, Hellerup

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 17.01, var en 53-årig mand fra Hellerup kort forinden blevet slået af en cyklist på Strandvejen i krydset ved Ahlmanns Alle. På stedet var der vejarbejde, som medførte, at både cyklister og fodgængere skulle deles om fortovet, og den 53-årige havde derfor bedt en cyklist om at trække og taget fat i cyklens styr. Cyklisten havde herefter slået den 53-årige flere gange i ansigtet, inden han cyklede fra stedet. 

Cyklisten beskrives som: mand, dansk af udseende, 40-50 år, 185-190 cm, muskuløs af bygning, hvid i huden med lyst hår og kort trimmet skæg. Iført lysegrå hættetrøje, sort cykelhjelm, sorte shorts, grå sokker og hvide sko. Talte dansk. Medbragte grå/sort bycykel med sorte skærme.

Kørsel uden førerret, Slangerup og Helsinge

Klokken 19.34 blev en 69-årig mandlig bilist fra Rungsted Kyst standset og kontrolleret på Hørup Skovvej i Slangerup. Her viste det sig, at han sad bag rattet, selvom han ikke havde et kørekort, og han blev derfor sigtet for forholdet.

Næsten det samme skete klokken 20.10 på Præstevej i Helsinge; her var der blot tale om en 29-årig mandlig bilist fra Helsinge.

Kørsel i frakendelsestiden, Hornbæk

Klokken 19.52 blev en 35-årig kvindelig bilist fra Greve standset og kontrolleret på Hornbækvej. Her viste det sig, at hun havde sat sig bag rattet i frakendelsestiden, hvorfor hun blev sigtet for forholdet.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Snekkersten

Klokken 20.27 blev en 21-årig mand fra Skive set smide en joint fra sig på Agnetevej, da den 21-årige spottede politiet. Manden blev derfor visiteret, og på hans person blev der fundet en mindre mængde hash, og han blev derfor sigtet efter lovgivningen om euforiserende stoffer.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Humlebæk

Klokken 00.55 blev en 21-årig mand fra Humlebæk visiteret på Kirkeskov Allé. På hans person blev der fundet en moderat mængde hash, og han blev derfor sigtet for forholdet.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Farum

Klokken 01.25 blev en 26-årig mand fra Farum visiteret ved Farum Station. Visitationen viste, at han var i besiddelse af en mindre mængde hash, og han blev derfor sigtet for forholdet.

Spirituskørsel, Frederiksværk

Klokken 01.50 blev en 39-årig mandlig bilist fra Ikast-Brande standset og kontrolleret på Hundestedvej. Manden fremstod alkoholpåvirket, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

 

Indbrud anmeldt i privat beboelse i Nordsjællands politikreds den 26.-27. maj 2020

Alarm112
23-05-2020, kl. 06:01

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - fredag den 22. maj

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Tyveri fra bil

Farum: Fra en VW Passat, der var parkeret på Bybækterrasserne, er der mellem onsdag klokken 22.00 og torsdag klokken 08.00 blevet stjålet solbriller, et integreret navigationssystem samt parfume. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse to sideruder.

Værktøj stjålet fra spejderhytte

Hillerød: Mellem onsdag klokken 18.00 og torsdag klokken 08.30 er der stjålet diverse værktøj fra spejderhytten på Højager. Der er blandt andet tale om en stiksav, en skruemaskine og en dyksav. 

To drenge overfaldet

Humlebæk: To drenge på henholdsvis 15 og 16 fra Humlebæk blev onsdag aften mellem klokken 23.30 og 23.40 overfaldet af fire andre unge ved Langebjerg Skolen. De to drenge blev hold op mod en mur, fik taget kvælertag, slået og sparket over låret. Der var tale om fire unge mellem 15 og 17 år, hvoraf den ene beskrives som værende udenlandsk af udseende og de tre andre som danske af udseende. 

Var i besiddelse af hash

Birkerød: En 18-årig mand fra Birkerød blev torsdag eftermiddag sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg, da han klokken 15.59 på Kildedalsvej blev fundet i besiddelse af en moderat mængde hash fordelt i salgsposer samt et kontantbeløb.

Kørte uden kørekort

Helsinge: En 28-åirg mand fra Helsinge blev torsdag eftermiddag klokken 16.48 sigtet for at køre bil uden førerret, da han blev standset på ved krydset mellem VP-arkaden og Rådhusvej, hvor han havde sat sig bag rattet, selvom han ikke havde generhvervet den førerret, som han tidligere var frakendt.

Taske stjålet fra bil

Slangerup: Fra en VW Passat, der holdt på Slangerupvej, er der mellem klokken 16.00 og 17.30 torsdag eftermiddag stjålet en taske indeholdende pung med diverse betalingskort samt kontanter. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.

Havde hash i bilen

Helsingør: En 54-årig mand fra Slangerup blev torsdag aften klokken 20.25 standset på havnen i Helsingør, hvor det viste sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer og var i besiddelse af en moderat mængde hash. Manden blev anholdt og sigtet for begge forhold og fik efterfølgende taget en blodprøve, som skal klarlægge hans nøjagtige påvirkelsesgrad.

Truet til at aflevere pung

Rungsted Kyst: En 18-årig mand blev klokken 00.45 natten til fredag truet til at aflevere sin pung til to andre mænd. Den 18-årige havde fulgt en kammerat hjem, da han blev passet op af to mænd, som med en kniv truede ham til at udlevere sin pung. Episoden skete på Stadion Allé, hvor mændene efterfølgende smed den 18-åriges pung på jorden og forsvandt fra stedet.  De beskrives som A: Mand, dansk af udseende, 18-20 år, 175-180 cm, almindelig af bygning, hvid i huden, dansktalende. I ført sorte jogging bukser og hættetrøje, rød maskering for ansigtet samt solbriller. B: Mand, dansk af udseende, 18-20 år, 175-180 cm, kraftig af bygning, hvid i huden, dansktalende. I ført: Sort jogging bukser og hættetrøje, sort maskering og bevæbnet med en kniv. En tredje mand, C, var sammen med de to øvrige gerningsmænd, men stod på afstand af dem under selve episoden. Han beskrives som dansk af udseende, 18-20 år, 190-195 cm, i ført: sort jogging hættetrøje, grå joggingbukser. 

Ungersvende sendt hjem

Hellerup: Tre ungersvende blev fredag morgen klokken 04.50 sendt hjem i seng af en patrulje. De tre mænd gik rundt på et stillads på Strandvejen, hvilket havde fået en borger til at kontakte politiet. 

 

Indbrudsoversigten udkommer desværre ikke i dag.

Alarm112
21-05-2020, kl. 06:00

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - onsdag den 20. maj

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Dæk og fælge stjålet

Gentofte: Fra en Mercedes, der var parkeret på Barunegårdsvej, er der mellem mandag aften klokken 19.00 og tirsdag morgen klokken 09.00 stjålet fire dæk og fælge. Tyven, eller tyvene, har stillet bilen op på fire mælkekasser i forbindelse med tyveriet.

Pedel fandt hash

Fredensborg: En pedel på Fredensborg Skole fandt tirsdag formiddag klokken 11.29 en lille klump hash på Fredensborg Skoles udeområde. Hashen blev afhentet af politiet og registreret som hittestof.

Bil og el-løbehjul stødte sammen

Ølstykke: En 78-årig mandlig bilist stødte tirsdag formiddag klokken 11.39 sammen med en 19-årig mand på el-løbehjul. Uheldet skete på Frederiksborgvej i krydset med Ørnebjergvej, hvor den 78-årige ifølge politiets oplysninger kørte frem for ubetinget vigepligt og dermed påkørte den 19-årige. Den 19-årige blev kørt til tjek på hospitalet.

Stjal vodka

Birkerød: To unge mænd på henholdsvis 14 år fra Birkerød og 15 år fra Hørsholm blev tirsdag eftermiddag klokken 14.51 taget for butikstyveri i Føtex på Stiholmsvej. På grund af deres unge alder kom kørte en patrulje til stedet, hvor de unge blev sigtet for tyveriet og deres forældre og de sociale myndigheder kontaktet.

Stjal kaffe og toiletpapir

Virum: En 37-årig mand med ukendt adresse blev tirsdag eftermiddag klokken 16.20 taget for butikstyveri i Meny på Geels Plads, hvor han havde stjålet kaffe, toiletpapir og barbergrej. Manden blev sigtet for tyveriet.

Unge lavede ballade

Charlottenlund: En gruppe unge lavede tirsdag eftermiddag ved 17-tiden en del ballade ved biblioteket på Ejgårdsvej, hvor de blandt andet ødelagde nogle blomsterbede. En patrulje kom til stedet og tog en alvorssnak med de unge, som efterfølgende blev sat til at rydde op efter sig.

Var i besiddelse af hash og en totenschläger

Humlebæk: En 21-årig mand fra Kokkedal blev tirsdag aften klokken 20.15 sigtet for besiddelse af hash og for at være i besiddelse af en totenschläger. Manden kom gående ad Hejreskov Allé, og vendte i første omgang om, da han så patruljen – men endte altså med at blive visiteret og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer samt overtrædelse af Våbenloven. 

Havde hash i lommen

Allerød: En patrulje kom tirsdag aften klokken 21.20 forbi P-pladsen ved Ungdomsskolen på Rådhusvej, hvor de traf to unge mænd i en bil. Den ene mand, en 22-årig fra Allerød, blev fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, som han havde i sin jakkelomme. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Smed hash fra sig

Birkerød: En 18-årig mand fra Birkerød blev tirsdag aften klokken 21.22 standset af en patrulje på Bistrupvej. Her smed manden i første omgang nogle salgsposer med hash fra sig, og da han blev visiteret, viste det sig, at han var i besiddelse af et større kontantbeløb samt en mindre mængde kokain. Han blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 19. - 20. maj 2020

 
Alarm112
19-05-2020, kl. 06:01

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - mandag den 18. maj

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Hærværk, Ølsted

Klokken 07.19 blev det anmeldt, at ukendte gerningsmænd havde smadret fire ruder i stationsbygningen på Ølsted Stationsvej. En person havde hørt noget larm lørdag omkring klokken 23.20, der kan relatere sig til gerningstidspunktet.

 

Forsøg på tricktyveri, Gentofte

Klokken 14.43 blev det anmeldt, at en kvinde klokken 14.30 pludselig befandt sig i en 67-årig kvindes lejlighed på Ellegårdsvej. Her forklarede den fremmede kvinde, at hun netop var flyttet ind ovenpå, og at der nu løb vand ned til den 67-årige på badeværelset. Beboeren gik ud for at undersøge dette, men der løb ikke noget vand ned, og da hun meddelte kvinden dette, så hun, at der var dukket endnu en kvinde dukket op i lejligheden. Den 67-årige mistænkte derfor, at der var tale om forsøg på tricktyveri, og hun bad de to kvinder om at forsvinde, hvilket de efterkom. Da den kvindelige efterfølgende henvendte sig i lejligheden ovenpå, kunne hendes overbo afvise, at han var ved at flytte.

Der blev ved hændelsen ikke umiddelbart stjålet noget. 

Begge kvinder beskrives som: ikke etnisk dansk af udseende, 30-40 år, 170-175 cm, almindelig af bygning, brun i huden med sort hår. Iført mørkt tøj og blåt/hvidt mundbind. Talte dansk med accent.
En mand, som muligvis kan sættes i forbindelse med de to kvinder, blev set køre rundt i området i en mørkeblå Ford Fiesta.

 

Færdselsuheld, Hørsholm

Klokken 16.34 skete der et færdselsuheld på Rungsted Strandvej, da en personbil kørende i sydlig retning ført af en 28-årig mand fra Snekkersten på grund af uopmærksomhed drev over i den modsatte kørebane, hvorved den stødte sammen med en personbil ført af en 50-årig kvinde fra Humlebæk. Der skete umiddelbart ingen personskade, men en del materiel skade. Den 28-årige blev i forbindelse med færdselsuheldet sigtet efter færdselslovens bestemmelser om ikke at have udvist agtpågivenhed.
 
Anholdt for spirituskørsel, Kvistgård

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 20.29, var en lastbil netop kørt ind på Lergravsvej, hvor den ikke kunne vende og i den forbindelse påkørte en lygtepæl. Anmelderen, en 53-årig mandlig beboer fra området, henvendte sig til føreren af lastbilen, hvor han vurderede, at denne formentlig var påvirket af alkohol, hvorfor han ringede efter politiet.

En patrulje kørte til stedet, hvor de tog kontakt til føreren af lastbilen, en 35-årig udenlandsk mand, og bad ham om at puste i et alkometer. Dette viste, at han formentlig havde ført lastbilen med en promille over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Der ventes nu svar på en blodprøve for at fastslå førerens eventuelle præcise promillegrad.

 

Anmeldelse om uro og uorden, Hillerød

Klokken 23.15 blev det anmeldt, at der var uro ved et fælleshus på Østervang, at nogle unge drenge muligvis var ved at ødelægge noget, da der lød høje brag og råb fra stedet. En patrulje kørte til stedet, hvor der dog ikke længere var uro. De traf alene fire personer, som ikke kunne sættes i forbindelse med hændelsen.

 

Indbrud i værksted, Ølstykke

Det blev klokken 00.14 anmeldt, at der havde været indbrud i et værksted på Rugmarken kort forinden. Gerningsmændene havde opbrudt et vindue, og fra et bord i umiddelbar nærhed af vinduet blev der stjålet en designerlampe.

 

Sigtet for besiddelse af stoffer, Nivå

Klokken 01.25 henvendte en patrulje sig til tre mænd, som befandt sig ved Islandshøjparken. Her blev de alle tre visiteret, og den ene, en 32-årig fra Nivå, blev fundet i besiddelse for en mindre mængde hash, hvilket han blev sigtet for.

 

Hærværk, Ølstykke

En 63-årig mand anmeldte klokken 03.43, at forruden på hans bil, som holdt parkeret på Stationsvej mellem søndag klokken 12.00 og mandag klokken 03.35, var blevet knust med en større sten, således at ruden var helt krakeleret.

 

Indbrud ved autohandler, Ølstykke

Klokken 06.45 blev det anmeldt, at der havde været indbrud i Autobrandt på Frederiksborgvej, idet overvågningskameraet var blevet sprayet over med maling, gitterporten til stedet klippet op, og døren ind til værkstedet opbrudt. På tidspunktet for døgnrapportens udgivelse er der ikke oplysninger om omfanget af eventuelle stjålne genstande.

Nordsjællands Politi kan ikke afvise, at de to indbrud i henholdsvis værksted og autohandler kan sættes i forbindelse med hinanden.

 

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt den 15.-18. maj 2020

Alarm112
16-05-2020, kl. 06:01

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - fredag den 15. maj

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Kørsel i frakendelsestiden, Hundested

Klokken 08.48 blev en 50-årig mandlig bilist standset og kontrolleret på Jernbanegade. Her viste det sig, at han havde sat sig bag rattet, på trods af at han var blevet frakendt retten til at køre bil, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

 

Tyveri af barnevogn, Kokkedal

Klokken 09.34 anmeldte en 32-årig kvinde, at hendes barnevogn af mærket Emmaljunga var blevet stjålet fra den aflåste opgang imellem onsdag eftermiddag og torsdag morgen.

 

Tyveri fra byggeplads, Skibby

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 17.26 blev der mellem onsdag klokken 15.00 og torsdag klokken 07.00 stjålet tre paller med et ukendt antal hvidmalede bondehusvinduer fra en byggeplads på Blakke Møllevej.

 

Butikstyveri, Allerød

Klokken 18.09 blev en udenlandsk mandlig butikstyv tilbageholdt i Netto på Allerød Stationsvej, da han havde stjålet et ladekabel fra butikken. En patrulje kørte til stedet, hvor de anholdt og sigtede den 38-årige mand for forholdet.

 

Frituregryde skyld i røgudvikling, Græsted

På Kirkevej opstod der klokken 18.58 røgudvikling i en lejlighed, og politi og brandvæsen kørte derfor til stedet. Røgudviklingen skyldtes formentlig en frituregryde, som var sat over og efterfølgende glemt, og lejlighedens beboer, en 27-årig mand, blev derfor sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. Røget blev hurtigt bekæmpet, men grundet beboerens eksponering for røgen, blev han efterfølgende tjekket af den tilkaldte ambulance. Det samme blev en anden beboer i opgangen, idet denne havde hjulpet den 27-årige ud af lejligheden.

 

Færdselsuheld og spirituskørsel, Helsingør

Flere anmeldelser meldte torsdag aften, at en bil på vej ad Helsingørmotorvejen i nordgående retning viste tegn på muligt spirituskørsel, idet den kørte slingrende mellem vognbanerne. Mens en patrulje var på vej til området for at rundere efter bilen, blev det anmeldt, at den nu befandt sig på Kongevejen, hvor den var involveret i et færdselsuheld. Patruljen vendte bilen mod Kongevejen, hvor tre biler var stødt sammen ved, at den omtalte bil havde påkørt to andre biler, som holdt for rødt. Bilens fører, en 49-årig mand fra Helsingør, blev på stedet anholdt og sigtet for spirituskørsel, idet alkometeret indikerede en betragtelig promille. 

Der skete ved uheldet ikke umiddelbart nogen personskade på nogen af de implicerede parter. Fra den 49-årige blev der efterfølgende udtaget en blodprøve på hospitalet med henblik på at fastslå hans eventuelle præcise promille. Hans bil blev på ulykkesstedet også beslaglagt af patruljen.

 

Vold i supermarked, Jægerspris

Klokken 20.35 blev det anmeldt, at en 19-årig mand fra Holbæk-området kort forinden blev slået af en anden mand i Netto på Møllehegnet. Forud for episoden havde den 19-årige vinket til manden, da de i bil passerede hinanden på Mirabellevej. I Netto opsøgte manden herefter den 19-årige og spurgte ind til, om det var ham, der havde vinket. Da den 19-årige svarede ja, blev manden sur og skubbede til ham, hvorefter han slog ham i maven og forlod stedet.

Manden beskrives som: 30-35 år, kraftig af bygning, brun i huden, sort kort hår. Iført mørkeblå hættetrøje og muligvis joggingbukser. Talte dansk.

 

Spirituskørsel, Frederikssund

På Stagetornsvej blev en 77-årig mandlig bilist fra Frederikssund standset af en patrulje klokken 20.45. Her viste et alkometer, at han formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget med henblik på at fastslå han eventuelle prævise promillegrad.

 

Narkokørsel, Ålsgårde

På baggrund af en anmeldelse om slingrende kørsel klokken 21.10, kørte en patrulje til Ålsgårde, hvor de på Skindersøvej fik kontakt til et køretøj svarende til beskrivelsen i anmeldelsen. Føreren af bilen, en 24-årig mandlig bilist fra Helsinge, blev her på baggrund af egne udtalelser anholdt og sigtet for at have kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev herefter kørt på hospitalet, hvor en blodprøve blev udtaget for at kunne fastslå de præcise omstændigheder omkring den 24-åriges formodede påvirkning. 

 

Spirituskørsel, Jægerspris

Klokken 22.33 blev det anmeldt, at en mand var set gående rundt råbende på stranden, og at han formentlig var spirituspåvirket. Han havde efterfølgende sat sig ind i sin bil på parkeringspladsen ved Dalby Strandvej, og en patrulje kørte derfor til stedet. Her traf de en 40-årig mandlig bilist uden kendt adresse, som ifølge et alkometer havde kørt bil med en promille over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og der venter nu svar fra en blodprøve for at kunne fastslå mandens eventuelle præcise promillegrad.

 

Anmeldelse om ATV-kørsel på fodboldbane, Espergærde

Klokken 22.42 blev det anmeldt, at der blev kørt ræs på fodboldbanen på Gymnasievej, og at banen kunne blive kørt op af dette. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf en mindre gruppe unge drenge, der havde spillet fodbold på stedet. Der var tegn på, at der var kørt på banen, men denne sås ikke ødelagt, og det var ikke umiddelbart muligt at sætte de unge drenge i forbindelse med hændelsen. De blev dog bedt om at forlade området.

 

Kørsel uden førerret, Ålsgårde

Klokken 01.00 blev en 37-årig mandlig bilist fra København standset af en patrulje på Krondrevet. Han blev bedt om at fremvise et gyldigt kørekort, hvilket han dog ikke kunne efterkomme, idet han ikke havde førerret. Det modtog han derfor en sigtelse for.

 

Indbrud i skole, Humlebæk

Mellem torsdag klokken 16.00 og fredag klokken 06.50 var der indbrud på Baunebjergskolen. En rude blev smadret, og fra stedet blev der formentlig stjålet computere, men det fulde overblik over stjålne genstande er på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ikke endeligt oplyst.

 

Der er i tidsrummet 14. maj 2020 klokken 07.00 - 15. maj 2020 klokken 07.00 ikke modtaget anmeldelser om indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds.

Alarm112
15-05-2020, kl. 06:00

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - torsdag den 14. maj

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Lastbil sad fast under bro, Gentofte

Klokken 08.39 kilede en lastbil sig fast under en under togbro på Helsingørmotorvejen i nordgående retning ved Jægersborgvej. Det kunne heldigvis konstateres, at der ikke var sket nogen personskade ved uheldet, ligesom togbroen umiddelbart kun havde lidt overfladisk skade, men i en periode kunne togene ikke passere broen, ligesom der var fuldstændig lukket for biltrafikken, imens lastbilen blev frigjort. Klokken 09.54 kunne togene køre igen, og klokken 10.08 var der også fuldstændig åbent igen for biltrafikken.

 

Brand, Charlottenlund

Klokken 10.13 blev det anmeldt, at der var udbrudt brand i en bebyggelse på Strandvejen. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor det hurtigt kunne konstateres, at alle personer var ude af huset. På grund af brandens størrelse arbejdede brandvæsnet med slukningen frem til omkring klokken 18.00.

Der skal nu foretages tekniske undersøgelser med henblik på at fastslå brandårsagen.

 

Brand, Farum

Klokken 10.55 blev det anmeldt, at det brændte i en bolig på Hyldevænget. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor sidstnævnte fik styr på branden på en times tid. Branden er muligvis opstået, fordi der tidligere var blevet brændt tag fast i forbindelse med renovering, hvorved dette har ligget og ulmet, indtil branden var opstået.

 

Tyveri fra kirkegård, Hillerød

Klokken 12.03 blev det anmeldt fra Hillerød Kirkegård, at der var blevet stjålet 20 kobberkæder, som havde hængt omkring nogle granitsokler på to gravsteder. Kæderne havde hængt på stedet i over 100 år.

Gerningstidspunktet er inden for den seneste måned.

 

Kørsel uden førerret, Espergærde

Klokken 13.40 blev en 32-årig mandlig bilist fra Helsinge standset og kontrolleret på Helsingørmotorvejen i Espergærde i nordgående retning. Her viste det sig, at han ikke besad førerret, og han blev derfor sigtet for forholdet.

 

Roadrage, Virum

Klokken 14.27 anmeldte en 60-årig mand, at han klokken 14.20 havde gået på Hummeltoftevej med en bekendt, da de var ved at blive påkørt af en bilist, der kørte frem for ubetinget vigepligt. Dette havde fået den 60-årige til at påtale bilistens kørsel, hvorefter bilisten var kørt fra stedet.

Køretøjet vendte dog rundt, drejede over i modsatte side og kørte op på cykelstien mod anmelder og dennes bekendte, hvorfor anmelderen og den bekendte måtte undvige for ikke at blive påkørt af bilen, der kørte i høj fart. Efterfølgende kørte bilen fra stedet.
Bilen var en mørkeblå Volvo S60, og føreren var en ung mand af udenlandsk herkomst.

 

Mistænkeligt forhold, Værløse

Klokken 14.46 anmeldte en mand, at han små 10 minutter forinden var kommet tilbage til sin bil parkeret ved Farum Marina, da han så to mænd rode rundt ved bilen. En rude i bagdøren var blevet knust, hvorefter der ved håndsindrækning var blevet forsøgt stjålet en bærbar computer, men gerningsmændene måtte opgive deres forehavende, da anmelderen havde afbrudt dem under deres ugerning.De to kørte derefter fra stedet i en sort mellemstor stationcar.De to beskrives af anmelder som:A: Mand, dansk af udseende, 20-30 år, 175-180 cm, kraftig af bygning, hvid i huden, skaldet og uden skæg. Talte dansk. Kørte bilen.B: Mand, , dansk af udseende, 20-30 år, 175-180 cm, almindelig af bygning, hvid i huden, med kort hår og uden skæg. Talte dansk.
 
Pige var blevet væk fra sin søster, Hillerød 

Klokken 16.00 anmeldte en 21-årig mand fra Helsingør, at han havde taget kontakt til en cirka 8-årig pige, der gik alene ved Tulstrupvej ved afkørslen til Isterødvejen og ledte efter sin storesøster. En patrulje blev sendt til stedet, og patruljen kørte derefter pigen hjem til sin familie i Hillerød. Stor ros til den 21-årige mand for at reagere på situationen.

 

Uro, Hillerød

Omkring klokken 16.20 teede en mand sig voldsomt i Lokalbane-toget samt på togets perron på Hillerød Station. En patrulje blev sendt til stedet, hvor manden blev bedt om at opføre sig ordentligt. 

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Jægerspris

Klokken 18.15 blev en 19-årig mand fra Jægerspris truffet i en parkeret bil på Møllevej. Den 19-årige blev visiteret, og på hans person blev der fundet en mindre mængde hash, hvorfor han blev sigtet for forholdet.

 

Tyveri fra personbil, Græsted

Klokken 18.18 og 18.23 indløb der to anmeldelser om, at der imellem klokken 17.00 og 17.55 havde været indbrud i to biler parkeret på A P Møller-grunden på Udsholt Strandvej. I begge biler var der blevet smadret en siderude, hvorefter der var blevet stjålet genstande fra bilernes kabiner.

 
Spirituskørsel, Hillerød

Klokken 19.40 blev en 45-årig kvindelig bilist fra Fredensborg standset og kontrolleret på Fredensborgvej. Her blev hun skønnet påvirket af alkohol, hvorfor hun blev kørt med til udtagning af blodprøve.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Stenløse

Klokken 21.20 blev tre mænd fra lokalområdet på henholdsvis 21, 22 og 23 år truffet ved p-pladsen ved Egedal Gymnasium. Under visitationen blev der på alle tre fundet en mindre mængde hash, hvorfor de blev sigtet for forholdet.

 

Personpåkørsel/dødsfald, Farum

Klokken 22.18 blev det anmeldt, at et tog med lav hastighed ved Farum Station havde påkørt en 39-årig mand, der arbejdede med rengøring på stedet. Den 39-årige afgik i forbindelse med ulykken ved døden, og Nordsjællands Politi betragter det som en tragisk arbejdsulykke.

 
Kørsel uden førerret, Humlebæk

Klokken 02.55 blev en 25-årig mandlig bilist fra Helsingør standset på Helsingørmotorvejen i sydgående retning af en patrulje. Patruljen bad om at se bilistens kørekort, men sådan et kunne han ikke fremvise, da han havde fået frakendt sin førerret, og han blev derfor sigtet for at køre bil på trods af dette. Da det ikke var første gang, den 25-årige kørte bil trods manglende førerret, blev hans bil også konfiskeret.

 

Færdselsuheld, Lynge

Klokken 06.21 skete der et færdselsuheld, da to biler, som begge kørte i sydgående retning på Slangerupvej, på ukendt vis kørte sammen. Der skete ikke umiddelbart nogen personskade på de to parter, henholdsvis en 36-årig mandlig bilist fra Frederikssund og en 62-årig mandlig bilist fra Ølsted. Slangerupvej blev for en stund afspærret i begge retninger, mens der blev ryddet op efter uheldet.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt den 13. - 14. maj 2020 i Nordsjællands politikreds 

Alarm112
12-05-2020, kl. 06:01

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - mandag den 11. maj

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Siderude knust

Græsted: En Toyota varebil, der stod parkeret på Centervejen, har mellem lørdag aften klokken 20.00 og søndag formiddag klokken 10.00 været udsat for hærværk, da en ukendt gerningsmand har knust en siderude i bilen.

Tricktyve på spil

Virum: En kvinde skaffede sig søndag eftermiddag lige omkring klokken 13.00 adgang til en lejlighed på Grønnevej ved at fortælle beboeren, en 81-årig kvinde, at hun kom fra hjemmeplejen og skulle spritte den 81-åriges lejlighed af. Da kvinden var gået igen, opdagede beboeren, at der var stjålet smykker og kontanter. Tricktyven beskrives som kvinde, 35-40 år, 160-170 cm høj og kraftig af bygning. Hun var hvid i huden med lyst hår, talte dansk med accent og var i ført sort tøj, sorte/brune gummihandsker, stort hvidt mundbind

Værktøj stjålet fra bil

Helsinge: Fra en Opel varebil er der mellem lørdag klokken 21.00 og søndag klokken 12.30 stjålet diverse værktøj. Tyven har skaffet sig adgang til varebilen ved at bore et hul ved låsen til skydedøren.

Unge bortvist fra lejr

Frederiksværk: Fire unge forcerede søndag eftermiddag klokken 16.00 hegnet til Auderødlejren. De forklarede, at de var ude for at tage billeder af kendte filmset fra Netflix, hvorefter de blev bortvist fra stedet.

Mand stjal øl

Kgs. Lyngby: En 42-årig mand fra Birkerød blev søndag aften sigtet for butikstyveri. Manden havde været i Fakta på Jernbanepladsen, hvor han stjal en øl, men blev opdaget af en butiksdetektiv.

Satte ild til lastbil

Humlebæk: En ukendt gerningsmand har klokken 01.10 natten til mandag sat ild til en lastbil, der var parkeret på Bakkegårdsvej. På overvågning fra stedet, kan man se, at gerningsmanden har knust en siderude til bilen og hældt brandbar væske ud, som der blev tændt ild til. Ilden døde dog ud af sig selv efter nogle minutter.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 8. – 11. maj 2020
 
Alarm112
06-05-2020, kl. 06:01

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - tirsdag den 5. maj

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Bygninger malet med graffiti

Hundested: Flere bygninger tilhørende virksomheden Nopalax på Strandvejen har i perioden fra fredag eftermiddag klokken 15.00 til mandag morgen klokken 08.30 været udsat for hærværk, idet en eller flere ukendte gerningsmænd har malet graffiti på bygningerne. Også Halsnæs Bryghus’ bygninger har været udsat for hærværk. Her er der mellem lørdag klokken 18.00 og søndag klokken 16.00 malet graffiti på murværk, døre og vinduer.

Elværktøj stjålet fra skur

Hillerød: Fra et skur på byggepladsen ved Marie Mørks Skole er der mellem søndag klokken 12.00 og mandag klokken 06.00 stjålet noget el-værktøj. Tyven har skaffet sig adgang til skuret ved at klippe to hængelåse over.

 

Kabler stjålet fra indkørsel

Frederikssund: Mellem 100 og 120 kg skrotkabler er i timerne fra klokken 10.00 til klokken 12.00 lørdag formiddag blevet stjålet fra en indkørsel på Elsenbakken. Tyveriet blev anmeldt mandag formiddag klokken 09.51.

 

Kørte uden kørekort

Hillerød: Mandag formiddag klokken 10.24 kom en 53-årig mand fra Hillerød kørende ad Fredskovhellet. Her mødte han en patrulje, som kunne konstatere, at manden ikke havde noget kørekort og sigtede ham for kørsel uden førerret.

 

Hund fandt hash

Frederikssund: En af politiets narkohunde opsnusede mandag eftermiddag omkring klokken 14.00 en del salgsposer med hash samt nogle salgsposer med kokain i området bag biblioteket i Jernbanegade. En 16-årig ung mand fra Jægerspris blev truffet på stedet og blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

Gavle og skure udsat for hærværk

Snekkersten: Flere gavle og skure på Klyveren er lørdag aften mellem klokken 18.00 og midnat blevet udsat for hærværk, da en eller flere ukendte gerningsmænd har malet graffiti på bygningerne. Hærværket blev anmeldt mandag eftermiddag klokken 14.22.

Tricktyve ville spritte hjem af

Hellerup: To kvindelige tricktyve var mandag eftermiddag klokken 14.50 på spil i en lejlighed på Lille Strandvej. Her fortalte de beboeren, en 82-årig mand, at de kom fra kommunen og skulle spritte hans hjem af. Da kvinderne var inde i lejligheden, sagde de, at de også skulle spraye eventuelle kontanter, som manden havde. Han fortalte dem derfor, hvor hans penge var, hvorefter de stjal dem og forsvandt fra stedet. De to tricktyve beskrives som A: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 50-55 år, 170-180 cm, kraftig af bygning, dansktalende. Hun havde tørklæde på hovedet, hvid maske for munden og en hvid kittel på. Hun medbragte en desinficerende sprayflaske. B: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 50-55 år, 170-180 cm høj, dansktalende. Hun var iført tørklæde på hovedet, hvid maske for munden og hvid kittel.

Fuphåndværkere på spil

Espergærde: Fredag ved middagstid blev en 59-årig kvinde kontaktet af to personer fra Skotland, som tilbød at rensning og opretning af fliserne i hendes indkørsel. Kvinden skrev under på en kontrakt, og mændene begyndte herefter arbejdet. Efter et par timer forlod de dog stedet under påskud af, at de skulle have en ny kontrakt på anlæg af en ny indkørsel til et væsentligt højere beløb. Det var kvinden dog ikke interesseret i. Hændelsen blev anmeldt til politiet mandag eftermiddag klokken 15.36. Det fremgår ikke af anmeldelsen, om det lykkedes mændene at få kvinden til at betale.

Butikstyv i Føtex

Helsingør: En 31-årig mand fra Helsingør stjal mandag eftermiddag klokken 15.50 seks øl fra Føtex i Helsingør Bycenter.

Ryk direkte i fængsel

Frederiksværk: En 29-årig mand fra Græsted måtte mandag eftermiddag klokken 16.25 rykke direkte i fængsel, efter en patrulje traf ham og to andre, da de forsøgte at begå hærværk i Auderødlejren. Den 29-årige var eftersøgt til afsoning og blev taget med af politiet, mens de to andre blev bortvist fra stedet.

Havde hash i bilen

Helsingør: En 35-årig mand fra Hørsholm blev mandag aften klokken 17.33 fundet i besiddelse af flere hashklumper, da han blev truffet i en bil ved svømmehallen på Borgm. P. Christ. Vej.

Muligt kriminelt forhold i solcenter

Helsingør: Nordsjællands Politi fik mandag eftermiddag klokken 17.47 en anmeldelse om, at der muligvis var sket noget kriminelt i et solcenter i Stengade. Politiet var derfor i og omkring solcenteret for at finde og sikre eventuelle spor og mulig videoovervågning til brug for den videre efterforskning. Sagen skal nu undersøges nærmere.

Mistænkelig mand i bil

Vedbæk: En mand vakte mandag eftermiddag mellem klokken 13.00 og 14.00 mistanke, da han langsomt kørte ad Immortellevej og på et tidspunkt standsede og tog billeder af et hus. Politiet blev mandag aften klokken 18.22 orienteret om den mistænkelige mand, der beskrives som dansk af udseende, 40-45 år, 180 cmhøj og kraftig af bygning. Han er hvid i huden med brunt, kort hår og mørkt fuldskæg, var iført mørk jakke/trøje og medbragte et kamera. Han kørte i en sort eller mørkegrå Peugeot.

Blev låst inde på toilet

Espergærde: Mandag aften klokken 19.21 ringede en 16-årig ung kvinde fra Espergærde til politiet og fortalte, at hun var låst inde på et toilet i Espergærde centret. En patrulje kørte til stedet, hvor også en centervagt var kommet til, og det lykkedes at få døren op, så den unge kvinde kunne komme ud.

Parasol og fod stjålet

Helsingør: En parasol og en parasolfod blev mandag aften klokken 18.20 stjålet fra Kirkens Korshær på Stubbedamsvej. Et vidne så to unge, begge iført styrthjelme på en sort knallert med en lille anlænger.

Havde hash og kokain på sig

Gilleleje: En 24-årige mand fra Gilleleje blev mandag aften klokken 20.53 fundet i besiddelse af hash og kokain. Manden blev truffet af en patrulje på Rostgårdsvej og blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Unge skabte uro

Hillerød: En større gruppe unge skabte mandag aften uro ved Brohuset på Østervang, hvor de var samlet og var begyndt at lave hærværk. Politiet blev kontaktet klokken 22.18 og havde kort efter en patrulje på stedet, hvor synet af patruljevognen fik de unge til at stikke af.

Cigarettyv blev bortvist

Hillerød: En 60-årig kvinde fra Hillerød blev mandag aften kort efter klokken 23 bortvist fra Circle K på Københavnsvej. Kvinden havde taget en pakke cigaretter, som hun ikke ville betale for. Med patruljens mellemkomst lykkedes det dog at få hende til at betale, hvorefter hun blev bortvist.

Kørte uden kørekort

Hellerup: En 19-årig mandlig motorcyklist fra København blev lokken 00.39 natten til tirsdag standset, da han kom kørende ad Strandvejen. Her viste det sig, at han ikke havde noget motorcykelkørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

To anholdt for tyveri

Hillerød: To 27-årige mænd fra Rødovre blev klokken 03.55 natten til tirsdag anholdt og sigtet for tyveri. De to blev opdaget, da en forbipasserende patruljevogn på Vølundsvej synes, at mændenes bil virkede mistænkelig. Ved en søgning i området blev der fundet udstyr og værktøj til indbrud samt en løvblæser.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 04. - 05. maj 2020

Alarm112
02-05-2020, kl. 06:01

Nordsjællands Politi: Nyt fra Humlebæk - fredag den 1. maj

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Kørsel i frakendelsestid, Ålsgårde

Klokken 08.45 blev en 43-årig mandlig bilist fra Vejby standset og kontrolleret på Nordre Strandvej. Her viste det sig, at han havde sat sig bag rattet, selvom han var blevet frakendt kørekortet og stadig befandt sig i frakendelsestiden.  Da dette var tredje gang, at manden kørte bil i frakendelsestiden, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

Kørsel uden førerret, Ålsgårde

Klokken 09.41 var det så en 67-årig mandlig bilist fra Søborg, der valgte at køre i bil i Ålsgårde, selvom han ikke måtte. En patrulje traf ham bag rattet på en bil på Krogebakke, selvom han ikke havde førerret, og han blev derfor sigtet for forholdet.

 

Indbrud, Værløse

Klokken 12.51 blev et indbrud i bebyggelsen på Skovgårds Allé anmeldt. En 83-årig kvindelig beboer kontaktede sin nabo og fortalte, at der en halv times tid forinden havde været en person, muligvis to, forbi hendes adresse, hvor de havde talt om corona og vist hende ind i hendes egen stue. Efter de igen havde forladt den 83-åriges bolig, opdagede kvinden, at der manglede 8.000 kroner i kontanter fra hjemmet.

 

Loven om euforiserende stoffer, Kongens Lyngby

Klokken 13.45 blev en 19-årig mand fra Kongens Lyngby visiteret i cykelkælderen under Lyngby Station visiteret, idet han sad og røg en joint. På hans person blev der fundet en mindre mængde hash, og han blev derfor sigtet for forholdet.

 

Færdselsuheld, Allerød

I krydset ved Nymøllevej og Rådhusvej skete der klokken 16.43 et færdselsuheld. Part 1, en 47-årig kvindelig bilist fra Allerød, kørte ad Nymøllevej i nordlig retning og i forbindelse med et venstresving i krydset påkørte part 2, en 45-årig mandlig bilist fra Allerød, som kom kørende ad Nymøllevej i sydlig retning.

En 9-årig dreng, som var passager i den ene bil, blev efterfølgende kørt til tjek på hospitalet. 

 

Uro ved kirke, Skibby

Det blev klokken 18.07 anmeldt, at en gruppe unge mennesker befandt sig ved Selsø Kirke, og at de muligvis var ved at brænde noget af. En patrulje kørte til stedet, hvor noget fyrværkeri blev slukket. Nogle få unge blev truffet i området, men de kunne dog ikke med sikkerhed knyttes til hændelsen. En af de antrufne, en 28-årig mand fra Skibby, blev dog fundet i besiddelse af en mindre mængde amfetamin, hvilket han blev sigtet for. 

 

Uro ved børnehave, Skibby

Klokken 18.11 blev det anmeldt, at nogle unge mænd skabte uro ved en børnehave på Saltsøvej, og at de muligvis smadrede nogle ting på stedet. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf otte unge mænd, som de fik en snak med. Der var ikke umiddelbart noget, der tydede på, at noget på stedet skulle være blevet ødelagt.

 

Eftersættelse og færdselsuheld, Humlebæk

En bilist ville klokken 18.20 ikke standse, da en patrulje i København forsøgte at rette henvendelse til ham, og han kørte derefter ad Helsingørmotorvejen i nordgående retning, hvor flere patruljer satte efter ham. I forbindelse med eftersættelsen skete der et færdselsuheld, som resulterede i, at den eftersatte bil landede på taget mellem afkørslerne til Nivå og Humlebæk.

Føreren af bilen, en 33-årig mand fra Kokkedal, blev anholdt og sigtet på baggrund af en formodning om narkokørsel, ligesom han også blev sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash. Han blev efterfølgende transporteret til hospitalet for behandling af sine skader, hvor der ligeledes blev udtaget en blodprøve for at fastslå hans eventuelle grad af påvirkning.

 

Færdselsuheld, Gentofte

På Lyngbygårdsvej skete der klokken 19.50 et færdselsuheld, da en 20-årig mandlig bilist fra Rødovre og en 47-årig kvindelig bilist fra København påkørte hinanden ved et vognbaneskift. Der skete ved uheldet ikke umiddelbart større personskade, men en ambulance blev alligevel sendt til stedet for at tjekke parterne. 

 

Færdselsuheld, Jægerspris

På Færgelundsvej forulykkede en bil klokken 20.13 efter kørsel med høj fart. Tre unge mennesker blev set flygte fra stedet og ind i den nærliggende skov. Patruljer med hund kørte til stedet, hvor de efter afsøgning fandt to unge kvinder, en 19-årig fra Albertslund og en 20-årig fra Frederikssund, samt en 20-årig mand fra Skibby, som kunne sættes i forbindelse med uheldet. 

 

Sigtet for hærværk, Kgs. Lyngby

Klokken 21.10 blev det anmeldt, at to personer befandt sig i krydset ved Sorgenfrigårdsvej og Lundtoftevej, og at den ene var i gang med at male graffiti på en bæk og nogle skilte på stedet. En patrulje kørte til stedet, hvor de udfandt to unge mænd, som svarede til beskrivelsen i anmeldelsen. Den ene af dem, en 18-årig fra Virum, blev sigtet for hærværk.

 

Havde hash på sig, Frederikssund

En patrulje traf klokken 21.40 en 19-årig mand fra Frederikssund i parkeringshuset på Nygade, Her blev han ved visitation fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvilket patruljen sigtede ham for.

 

Forsøg på indbrud i kontorbygning, Værløse

Det blev klokken 01.19 anmeldt, at der formentlig var et indbrud i øjeblikket i en kontorbygning på Kirke Værløsevej. En patrulje kørte til stedet, hvor det kunne konstateres, at en branddør var forsøgt opbrudt, formentlig med et koben. Der var dog ikke sket indstigning på stedet, og det var ikke muligt at udfinde nogen personer i området, som kunne knyttes til forholdet.

 

Færdselsuheld, Hornbæk

Klokken 06.15 kørte to biler sammen på Hornbækvej i krydset ved Esrumvej. Grundet bilernes placering i krydset var det nødvendigt i en periode at regulere trafikken, mens der blev ryddet op efter uheldet.

Der skete ved uheldet ikke umiddelbart nogen personskade. 

 

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt den 30. april - 1. maj 2020