Vi har brug for mere grøn energi - vil du være vores klimamedarbejder?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at være med til at sætte fart på den grønne omstilling? Fredensborg Kommune søger en medarbejder til klima- og energiområdet, der brænder for at samarbejde om vedvarende energi-projekter og være med til at realisere vores klimaambitioner. 

Fredensborg Kommune er på en mission for at gøre varmeforsyningen grøn og give plads til mere lokal produktion af vedvarende energi. Vi har brug for hjælp til at koordinere og gennemføre en række spændende klima- og energiprojekter. 

Hvad har vi brug for dit bidrag til? 
Fredensborg Kommune skal være klimaneutral senest i 2040. Der er bred politisk opbakning til klimaambitionerne, og vi er godt i gang med de 67 konkrete projekter i kommunens nye klimaplan, der skal bringe os mod målet. 

En god del af kommunens klimaprojekter handler om vedvarende energi – både om el og varme. Her er brug for samarbejde mellem forskellige fagligheder på tværs af teams på rådhuset, med nabokommuner, forsyningsselskaber, borgere og øvrige interessenter. 

Vi har brug for din hjælp til den tværgående dialog og til at strukturere projekter. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har interesse for et eller flere af følgende emner:

Mere fjernvarme
Flere skal have adgang til fjernvarme hurtigst muligt. Derfor er det et område, hvor der er meget at samarbejde om og koordinere for tiden. Vi har et godt samarbejde med forsyningsselskabet Norfors og vores nabokommuner om udbygningen af fjernvarme. 

Du vil i samarbejde med kommunens varmeplanlægger stå for det tværgående samarbejde på varmeområdet og for kommunikationsindsatsen i forhold til det politiske niveau og kommunens borgere og virksomheder. Du kan også få en central koordinerende funktion i vores samarbejde med nabokommuner og forsyningsselskaber om strategi og kommunikation på området. 

Sol- og vindenergi
Der er begrænset elproduktion fra vedvarende energikilder i Fredensborg Kommune i dag. Det er dog målet, at mindst 10 pct. af det lokale elforbrug skal være dækket af lokalt produceret strøm fra sol- eller vindenergi i 2030. Derfor er kommunen i gang med at finde mulige arealer til vedvarende energianlæg. Vi vejleder også borgere og virksomheder om mulighederne for at etablere solceller på tagarealer. 

Også her har vi brug for hjælp til tværgående koordinering og borgerinddragelse. 

Inspiration til kommunens organisation
Team Klima og Bæredygtighed er bæredygtighedssekretariat for hele kommunens organisation. Sekretariatets opgave er at understøtte en ambitiøs og effektiv indsats i forhold til klima og bæredygtighed i kommunen som geografisk område og i kommunens organisation.

Stillingen rummer derfor både muligheder for samarbejde internt og eksternt i kommunen om udbredelse og implementering af klimadagsordenen og vedvarende energiløsninger.

Vi forestiller os, at: 

  • Du har en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis en samfundsfaglig eller teknisk uddannelse.
  • Du har kendskab til eller interesse for klima- og energiområdet.
  • Du er god til at holde overblik og strukturere opgaver – og har eventuelt erfaringer med projektstyring. 
  • Du kan lide at samarbejde på tværs af teams og fagligheder, og du er god til at inddrage og lytte. 
  • Du har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt.
  • Du har forståelse for, hvordan det er at arbejde i en politisk styret organisation.
  • Du er en god kollega.


Om kommunens klimaindsats
Du kan læse mere om kommunens klimaindsats og klimaplan på KlimaForum Fredensborg, klimaforum.fredensborg.dk, og på kommunens hjemmeside, www.fredensborg.dk/klimaplan.

Om Team Klima og Bæredygtighed
Du bliver en del af Team Klima og Bæredygtighed. Teamet arbejder med koordinering af kommunens klimaindsats, udmøntning af kommunens klimaplan og varmeplan, tværgående samarbejde om vedvarende energi og grøn transport, udvikling og myndighedsbehandling på varmeområdet, borgerinddragelse og klimavenlige vaner samt betjening af politiske udvalg på klimaområdet og Klimarådet i Fredensborg Kommune. 

Vi er 7 ansatte i teamet. Vi holder af at samarbejde og støtte hinandens aktiviteter samtidig med, at vi hver især har ansvaret for vores egne projekter. Det giver en spændende dynamik, som vi håber, du har lyst til at tage aktivt del i.

Om centret
I Center for By og Land er vi ca. 75 kolleger, der lægger vægt på at yde god og kompetent service i samarbejde med virksomheder, borgere, kollegaer og politikere. I centeret arbejder vi med fysisk planlægning, byggesagsbehandling, geodata, natur, miljø, klima, affald, mobilitet og infrastruktur, erhverv og turisme. Vi arbejder aktivt med inddragelse, formidling og tværfagligt samarbejde for at skabe de bedst mulige løsninger.

I centeret lægger vi vægt på et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone, et tæt og tillidsfuldt samarbejde, høj faglighed og engagement.

Om Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune er en attraktiv arbejdsplads i Nordsjælland. Geografisk er rådhuset godt placeret 20 min. fra København, tæt på Helsingørmotorvejen og med gode offentlige transportforbindelser. Vi er en kommune i vækst med byudviklingsprojekter i alle fire bysamfund. Kommunen har høje ambitioner om klima og bæredygtighed og har arbejdet målrettet med grønne initiativer, siden kommunens første klima- og energiplan blev vedtaget i 2011. 

Løn- og ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og vi har fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer og i henhold til principperne i Ny Løn. Arbejdsstedet er Fredensborg Kommunes Rådhus, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 15. august 2023 kl. 12. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21.-23. august 2023. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen og vores team, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Joan Bloch Grube på tlf. 23250868 (pga. af ferie fra den 31. juli 2023).

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/vi-har-brug-for-mere-gron-energi-vil-du-vaere-vores-klimamedarbejder/8xchsb/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874303

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet