BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du kan lide at arbejde med rehabilitering på avanceret niveau – og har du lyst til at blive en del af en velfungerende rehabiliteringsafdeling med både hjerte og ambitioner på rette sted – så har vi brug for dig til at indgå i vores tværfaglige team og til at være med til at udvikle og fremtidssikre vores tilbud til borgerne og vores nye organisation.
Vi søger en fysioterapeut, der brænder for rehabilitering og det tværfaglige samarbejde med en stor lyst til at være en del af et engageret team, hvor vi sammen løfter opgaverne i hverdagene.
Lidt om os
I rehabiliteringsafdelingen arbejder vi med at skabe gode borgerforløb med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og potentiale. Vi er en midlertidig døgnrehabilitering, hvor vi både har vurderingsophold, genoptræningsophold, palliationsophold, samt akutpladser som sygeplejen visiterer ind til.
Vi er en arbejdsplads, der lægger vægt på, at der er et godt fællesskab og en gensidig respekt for hinandens fagligheder og personligheder. Omgangstonen er uformel samtidig med, at vi lægger stor vægt på, at der er et innovativt og udviklende læringsmiljø.
Rehabiliteringsafdelingen har 36 pladser. Størstedelen af borgerne indlægges til døgnrehabilitering efter hospitalsindlæggelse og andre kommer på aflastnings- eller vurderingsophold eller til palliativ indsats.
Vi har et tæt samarbejde med vores visitatorer og gør ofte brug af tværfaglige samarbejdsparterer i kommunen såsom, hjerneskadekoordinator, hjemmeplejen, de ambulante terapeuter og andre eksterne samarbejdspartnere. Vi gør vores allerbedste for at sikre et godt og stabilt borgerforløb på tværs af sektorovergangene.
Teamet og de fysioterapeutiske opgaver
Du vil blive en del af et terapeutteam på 5 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter. Terapeuterne i afdelingen er fordelt i 2 teams i ØST og VEST. Terapeuterne indgår som en del af teamet og deltager i den daglige tværfaglige triage.
Herudover arbejder terapeuterne som hhv. forløbsansvarlig eller som trænende fysioterapeut i eget team.
Terapeuterne har også en rolle i teamet som sparringspartner til de andre faggrupper og er tilgængelige i afdelingen til at være med i forflytninger mm hos borgere.
Vi varetager genoptræning og rehabiliteringen under indlæggelse, deltager på forløbssamtaler og foretager hjemmebesøg frem mod udskrivelse. Derudover er vi optaget af at sikre en god overgang til hjemmet, og har derfor et tæt samarbejde med de videre forløbsansvarlige i kommunen.
Du vil få mulighed for selv at planlægge din dag, tilrettelægge den individuelle fysioterapeutisk indsats og støtte borgeren i at nå sine mål, i samarbejde med husets øvrige faggrupper.
Ønsker til vores nye kollega:
- Du har interesse for og gerne erfaring med rehabilitering og tværfagligt samarbejde
- Du arbejder systematisk med undersøgelse, test og træning, har fokus på den individuelle vurdering og involvering af borger og pårørende.
Du har en stor interesse i at være med til at udvikle sammenhængende borgerforløb.
- Du har gode samarbejdsevner og er kreativ, hvilket du sætter i spil i din indsats og i samarbejdet.
- Du ønsker at være en del af et engageret og ambitiøst team, der elsker at gøre en forskel for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Danske Fysioterapeuter efter forhandling.
Stillingen er på 30-35 timer.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Diana Kalmer Christensen på telefon 21149863 eller TR Camilla Favors 51496433
Ansøgningsfristen er d. 08.05.24 kl. 12.00. Vi forventer at afholde løbende samtaler
Tiltrædelse d. 1. juli 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Plejecenter Skovgården, Boserupvej, 601, 3050 Humlebæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034354