Krogerup Højskole i Humlebæk byder på to interessante arrangementer i september som en del af Golden Days-festivalen. Først en samtale om det kooperative arbejdsliv og derefter en unik koncertoplevelse med vokalensemblet ÆTLA.
Det kooperative arbejdsliv under lup
Igen i år afvikles et af arrangementerne i forbindelse med "Golden Days"-festivalen på Krogerup Højskole, denne gang med fokus på det kooperative arbejdsliv. Andelstanken lever i de danske virksomheder, og det tyder også på, at demokratisk organiserede virksomheder lever længere end virksomheder, der ikke er medarbejderstyrede.
Golden Days er en kulturhistorisk festival, der med nysgerrighed og glimt i øjet tager historien, samtiden og det, der har formet os, under kærlig, kritisk og kreativ behandling. I år kredser festivalen om temaet "arbejdsliv", som bliver sat under lup ifm. mere end 200 arrangementer og oplevelser til Golden Days - bl.a. debatter, udstillinger, foredrag, byvandringer, fester, forestillinger, koncerter, performances og filmvisninger.
Denne aften inviteres du til Krogerup Højskole til en samtale om potentialerne i det "kooperative arbejdsliv". Balder Johansen fra byggefirmaet Logik & co. skal samtale med Lisbeth Palmhøj Nielsen fra analysebureauet Analyse&Tal om de kooperative værdier, som begge virksomheder er organiseret efter. Vi skal blive klogere på mulighederne i demokratiske virksomheder, både for den enkelte medarbejder og i samfundet. Samtalen modereres af Krogerups viceforstander, Sarah Hellebek.
Arrangementet er åbent for alle, men du skal tilmelde dig via linket herunder. Billetprisen er 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år, og der betales i døren via MobilePay.
ÆTLA: En nærværende koncertoplevelse
I september får Krogerup Højskole besøg af vokalensemblet og kunstnerkollektivet ÆTLA. Her vil de som kickstart på deres efterårs-miniturné give os en særlig og nærværende koncertoplevelse med koncerten h j æ l p, hvor de med kun deres egne stemmer vil røre både sig selv og forhåbentlig også alle andre i rummet. Koncertrækken h j æ l p er en hyldest til det sårbare, en anerkendelse af menneskers totale afhængighed af hinanden.
Navnet ÆTLA kommer fra islandsk og færøsk og betyder at ville eller at stræbe efter noget. Udover at stræbe efter den særlige musikalske oplevelse, håber de også at møde og dele nye og usete sider af den klassiske vokalmusik, som alle otte kunstnere i ÆTLA har tæt tilknytning til. Og så har de som kunstnerkollektiv et ønske om at skabe et dynamisk og inspirerende miljø, hvor grænserne for kunsten konstant udfordres og udvides.
Koncerten finder sted på Krogerup Højskole og varer cirka en time. Koncerten kræver tilmelding og koster 50 kr. inkl. kaffe, te og kage.
Praktisk information
Arrangement 1:
Dato: Tirsdag 10. september 2024
Tid: 19:30
Sted: Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk
Entré: 75 kr (25 kr for personer under 30 år)
Arrangør: Voksne
Arrangement 2:
Dato: Torsdag 12. september 2024
Tid: 19:30
Sted: Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk
Entré: 50 kr
Arrangør: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
To spændende arrangementer på Krogerup Højskole
Kilde: Kultunaut