Socialpædagog i aftenvagt søges til tværfagligt miljø med beboerne i centrum på Blindecenter Bredegaard

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Når man spørger beboerne på Blindecenter Bredegaard hvad de ønsker sig af kvaliteter hos nye medarbejdere siger de blandt andet følgende:

  • Du skal hjælpe mig med at gøre min hverdag så forudsigelig som muligt. – Nicholas
  • Du skal have god situationsfornemmelse og være initiativrig. - Sabro
  • Du skal kunne lave mad sammen med mig og læse min post for mig, ikke kun rudekuverter. – Søren
Fællesnævneren for beboerne på Blindecenter Bredegaard er synshandicap. Derudover har alle beboerne andre funktionsnedsættelser, både kognitive og fysiske. Bredegaard er et højt specialiseret bo- og dagtilbud efter servicelovens §§ 108, 103 og 104 og du vil derfor blive uddannet i blandt andet mobility og synspædagogik.

Arbejdet på Bredegaard er spændende og afvekslende, tempoet er højt og de primære arbejdsopgaver er, at hjælpe og støtte beboerne i botilbuddet i at kunne leve et godt, trygt og indholdsrigt liv med arbejde, fritid og personlige gøremål herunder personlig pleje. Sammen med dine kolleger og beboerne vil du tilrettelægge tværfaglige indsatser med det formål, at udvikle og forbedre beboernes muligheder og færdigheder.

Du skal ikke kunne det hele

Du behøver ikke kunne sætte flueben ud for alle nedenstående punkter. Vigtigere er, at du er drevet af lysten til at lære og arbejde med Bredegaards meget forskellige beboere. Du arbejder i beboernes hjem og derfor er det også vigtigt, at du med udgangspunkt i din faglighed kan danne meningsfulde relationer til beboerne.

Derudover ønsker vi os en kollega som

  • er uddannet pædagog gerne med erfaring inden for det specialiserede socialområde
  • har interesse i synspædagogik og syns(re)habilitering
  • gerne har erfaring med neuropædagogik
  • anser pleje og omsorg som en del af den pædagogiske indsats
  • hviler solidt i din faglighed og bringer den i spil i hverdagen, hvor de tværfaglige beslutninger føres ud i livet
  • har gode kommunikative evner og kan dokumentere dit arbejde – vi anvender fagsystemet Nexus
Hos os får du

  • Godt introduktionsforløb
  • Kontaktperson for 1-2 beboere med ansvar for udarbejdelse af afdækningsskemaer, individuelle planer og målarbejde
  • Kolleger med mange forskellige faglige baggrunde fx ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og synskonsulenter, hvilket giver dynamik i det tværfaglige samarbejde
  • En arbejdsplads, hvor brugerinddragelse er centrum i alt hvad vi gør
  • Neuropædagogisk intern supervision
  • Fokus på pårørende- og netværkssamarbejde
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et arbejdsmiljø med plads til humor og hinanden
Botilbuddet består af 41 boliger fordelt på to tværfaglige teams. Dagtilbuddet består af et aktivitets- og samværstilbud og værkstedsenheder med beskæftigelse indenfor træ, metal, montage, tekstil, musik og medier.

Læs mere om os på www.blindecenterbredegaard.dk.

Vilkår, yderligere oplysninger og ansøgningsfrist

Stillingen er på 37 timer om ugen i fast aftenvagt i et 7-7 vagtrul og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Vi har faste nattevagter.

Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgning vedlagt CV og evt. andre relevante bilag bedes sendt via link senest d. 21. juli 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Til samtalen vil du også møde nogle af beboerne.

Hvis du har spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte funktionsleder Louise Rubin på telefon 2476 8738.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bredegaard, Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250567&DepartmentId=12102&MediaId=4975&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874860

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet