BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Humlebæk Skole søger en servicemedarbejder på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2024.
Vi søger en servicemedarbejder, der har hænderne skruet rigtigt på og er god til at samarbejde med alle.
Med et roligt temperament og et glimt i øjet, har du en positiv og glad tilgang til arbejdet, ikke mindst til skolens elever, og du har lyst til et tæt samarbejde med alle os, der arbejder på skolen.
Vi tilbyder et alsidigt og spændende job med mange udfordringer og et godt arbejdsmiljø. Vi sætter stor pris på åbenhed og samtale, og vi er meget optaget af at støtte gode ideer, der gør vores skole bedre. Hos os skal det, du brænder for kunne lade sig gøre.
Vi forventer, at du har mod på at deltage i udviklingen af et godt kollegaskab og lyst til at bidrage til at gøre Humlebæk Skole til en skole, der tales godt om i lokalområdet.
Din arbejdsplads er først og fremmest på udskolingen, men du vil indgå i et makkerskab med servicemedarbejderen på vores indskoling. Derudover vil der være et dagligt samarbejde med TSP-folkene, der har ansvaret for bygningerne.
Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdstidsrummet vil normalt ligge i dagtimerne, men du skal være indstillet på, at der kan være specielle arrangementer henover året, som du også skal deltage i.
Vi forventer, at du
- Kan arbejde selvstændigt og er god til at organisere dine arbejdsopgaver
- Er et positivt menneske med gode samarbejdsevner
- Er ansvarsbevidst og serviceminded overfor skolens brugere
- Kan omgås børn og unge på en god og positiv måde
- Har en håndværksmæssig uddannelse eller lignende erhvervserfaring
- Har kørekort
- Har kendskab til IT på brugerniveau
Løn jf. overenskomst
Du kan læse mere om skolen på skolens hjemmeside: www.humlebaekskole.dk og du er velkommen til at kontakte daglig leder for udskolingen Jan Niemeier på tlf. 2544 4769 for yderligere information.
Ansøgning sendes til humlebaekskole@fredensborg.dk senest den 24. juni 2024.
Jobsamtaler bliver gennemført den 27. juni.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Gl Strandvej 132, 3050 Humlebæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052675