Psykolog til familiebehandling og PPR-opgaver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en psykolog til ”Vejledning og Behandling” i Fredensborg Kommune med ansættelse pr. 1. august 2023 eller snarest muligt. Som psykolog varetager man både familiebehandlingsindsatser efter serviceloven samt kommunens PPR-funktioner. 

Du vil i det daglige arbejde være tilknyttet et bysamfund med PPR-opgaver i enten skole eller dagtilbud, som en del af et stærkt tværfagligt team. Derudover vil du skulle varetage terapeutiske behandlingsforløb efter serviceloven, med familier og unge. Der vil også være mulighed for at afholde gruppeforløb for både børn og voksne, vi har f.eks. cool-kids, COS-P, søskendegrupper og PREP.

Vejledning og Behandling er kendetegnet ved et godt fagligt og socialt fællesskab, og vi arbejder hele tiden med løbende opkvalificering og efteruddannelse - både i huset som helhed, i de enkelte teams og på individniveau. I psykologgruppen er der særligt fokus på specialistgodkendt efteruddannelse.

På Møllevejen går vi nye veje, der virker!
I Center for Familie og Unge har vi samlet alle vore børneindsatser på Møllevejen, som er en institution, der både huser Vejledning og Behandling samt en dagbehandlingsskole. Kombinationen af PPR og behandling er et aktivt valg, vi har taget, fordi det ofte gør det nemmere og mere effektivt at hjælpe børnene, og det højner kvaliteten af vores arbejde.

Vejledning og Behandling – en gentænkning af kommunens indsatser
I Vejledning og Behandling vil du blive en del af en medarbejdergruppe, der består af 17 psykologer, 3 pædagogiske vejledere, 5 praksisvejledere og 5 logopæder. Du vil arbejde i tæt tværfagligt samarbejde ud fra Fredensborg Kommunes samarbejdsmodel med at sikre tidlig indsats, handling og behandling. Der er god mulighed for at fordybe sig i behandlings-processer med familier, børn og unge.

Vi søger dig der:

  • Er cand.psych eller cand.pæd.psych
  • Har interesse for det behandlingsmæssige arbejde med børn, unge og familier, herunder også gruppeforløb
  • Har interesse for PPR og lyst til at træde ind i det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og skoler, praksisvejledere, psykologer og familieafdelingen  
  • Har et ressourceorienteret fokus og har mod på at understøtte og facilitere i svære sager
  • Mestrer at navigere både i tæt teamsamarbejde og selvstændigt i forhold til planlægning af egen arbejdsdag
  • Er struktureret og arbejder selvstændigt


Vi kan tilbyde:

  • En velfungerende psykologgruppe som har det godt med hinanden og som vægter fælles frokost, et godt grin og en gåtur med en kollega højt
  • En arbejdsplads med højt til loftet og gensidig tillid, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg
  • Intern og ekstern supervision
  • Sikring af autorisation for ikke-autoriserede indenfor 3 år
  • Psykologfaglig ledelse
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter, at ingen skal stå alene i opgaveløsningen, og hvor vi gennem teamstruktur på tværs af faggrupper, sikrer det fælles blik på opgaverne til gavn for både den enkelte og opgaveløsningen
  • Regelmæssige faggruppemøder
  • Inspirationsoplæg kollegaer imellem ved fælles møder
  • En høj prioritering af opkvalificering og uddannelse, med særligt fokus på specialist-godkendt uddannelse
  • En familievenlig arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på tilrettelæggelse af din egen arbejdstid 

    Dine kommende kollegaer siger:
    ”En særdeles velfungerende psykologgruppe, der både hygger og udvikler hinanden fagligt”
    ”Gruppetilbuddene er et spændende afbræk i arbejdsugen, hvor man arbejder tæt sammen med andre”.
    ”Vi hjælpes ad, og bruger hinandens styrker og kompetencer”.

”Det er en arbejdsplads med stor forståelse for, at man skal have sit familieliv til at gå op ved siden af sit arbejde”.

Vi står skulder ved skulder
Vi vægter kollegaskabet og et trygt arbejdsmiljø højt, og der er ikke langt til kolleger og ledelse i hverdagen. På Møllevejen gør vi os umage med, at man som ny medarbejder føler sig tilstrækkeligt støttet og klædt på til ens arbejdsopgaver. Derfor vil man som ny på Møllevejen blive tilknyttet en mentor det første år. Dertil har vi et fjorten dages introprogram for nye medarbejdere, hvor man blandt andet får lov til at følge én af de mere erfarne psykologer rundt i forskellige opgaver. For at kunne lykkes godt, i de ofte komplicerede sager, har vi sikret både intern og ekstern supervision og løbende fælles møder med sparring og oplæg, samt efteruddannelse. Vi har faste arbejdspladser på fælles kontorer med de øvrige faggrupper i vejledning og behandling. Vi holder fælles frokostpauser så ofte vi kan, og har stor glæde af at kombinere kollegial sparring med en gåtur i den smukke natur omkring Møllevejen. Til frokost er det muligt at købe dagens ret.

Din hverdag vil foregå dels på Møllevejen, hvor du jævnligt vil mødes med psykologer, tværfaglige kolleger og ledelse, så den daglige kontakt er nem, hyggelig og uformel. Derudover vil du også være ude i det bysamfund du bliver tilknyttet, i kontakt med samarbejdspartnere, herunder rådgivere og AKT-leder.

Kontaktoplysninger
Ønsker du at høre mere om jobbet, så kontakt
Leder af Møllevej, Camilla Louise Hansen tlf.: 40709966

Faglig Koordinator for psykologerne, Emilie Donkin, tlf.: 24278509
Personaleleder for psykologerne, Nathja Rudolph Kræmmer tlf.: 31494477

Løn og ansættelsesvilkår.
Stillingerne ønskes besat pr. 1. august eller hurtigst muligt. Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger og aflønnes efter relevant overenskomst i Fredensborg kommune. Kørekort er en fordel. Ansøgningsfrist d. 6. juni 2023 kl. 12:00. Vi afholder samtaler tirsdag d.13. juni og onsdag 14. juni 2023.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Møllevej, 9S, 2990 Nivå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/psykolog-til-familiebehandling-og-ppr-opgaver/kuecv5/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833738

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet