Plejecenter Skovgården: Er du SSA og ønsker at arbejde med rehabilitering?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skovgården er et Center for Rehabilitering, der er placeret i Humlebæk. Til efteråret udvider vi med den sidste etape fra 30 til 36 pladser. Vi er klar til at modtage nye kolleger, der brænder for den sygeplejefaglige rehabilitering. Hvis du kunne tænke dig et meningsfyldt job, hvor du kan udvikle dig selv og samtidig gøre en forskel for både borger og kolleger, så er Skovgården den næste destination.

Vi er

Vi arbejder helhedsorienteret og rehabiliterende, således at vi i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper formår at sætte borgerens ressourcer bedst i spil – til gavn for borgeren. Dette sker på tværs af fagligheder, kompetencer og vagtlag, så borgere, pårørende og medarbejdere kan se den røde tråd gennem hele forløbet.

Vi hjælper hinanden og sørger for, at vores borgere får støtte, omsorg og ikke mindst den hjælp, de har brug for i en svær tid. Du bliver en del af dit eget faste team med ansvarshavende sygeplejerske, hvor du sammen med dine kolleger løfter den fælles opgave omkring borgerne med større og mindre grad af kompleksitet. Ofte vil der også være en FYS-studerende på job i AV.

Skovgården er et nybygget, moderne og lækkert center i Humlebæks naturskønne omgivelser. Vi prioriterer udvikling af både dine kompetencer og teamets samlede kompetencer. Vi forventer at alle tager ansvar og bidrager positivt til den gode stemning og et sundt arbejdsmiljø. 

Vi søger

Vi søger en social- og sundhedsassistent til aftenvagt, der arbejder i rul med to vagter den ene uge og fem vagter i den anden uge sammen med en weekend vagt – altså det vi kalder et 2/5 rul.

Du er en dygtig SSA og du har fokus på at bidrage med kvalitet hos borgerne og med dine kompetencer i teamet. Du arbejder rehabiliterende og kan inddrage borger, pårørende, kolleger, samarbejdspartnere, leder og andre relevante aktører. Du trives med frihed og ansvar og kan spørge om hjælp, hvis der er behov for dette. Du er omsorgsfuld, tålmodig og lyttende og kan kommunikere med både borgeren og deres pårørende, så de bliver trygge ved opholdet hos os.

Vi sikrer god dokumentation i Nexus, så hvis du har erfaring med dette er det et plus, ellers vil vi sørge for god introduktion.

Hvad så nu?

Hvis det lyder spændende at blive en del af en arbejdsplads i udvikling, med gode kolleger og spændende borgere, så tag gerne kontakt til gruppeledere Dorte Schmidt 2162 5670 eller Jacob Lerkær 2114 9863. Hvis du vil høre mere eller se vores flotte Center, er du velkommen til at komme forbi. Kan du starte 1. oktober 2023 eller snarligt derefter, er du også velkommen til at sende en ansøgning og dit CV snarest mulig, da vi løbende indkalder til samtaler. 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Kolleger og ledere på Skovgården

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Skovgården, Boserupvej, 601, 3050 Humlebæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/er-du-ssa-og-onsker-at-arbejde-med-rehabilitering/h55txy/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902040

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet