Passioneret kok eller ernæringsassistent til Plejehjemmet Else i smukke omgivelser

dato

Er du køkkenuddannet, fagligt stolt og brænder du for at skabe gode madoplevelser – også i hverdagen?

Så er det måske dig, vi søger til vores køkkenteam 1. oktober 2026.

Mad og måltider er en vigtig del af livet på Plejehjemmet Else. Beboerne er vant til velsmagende, hjemmelavet mad af høj kvalitet, som både dufter og ser indbydende ud. Vi tror på, at mad skaber livsglæde og fællesskab, og derfor inddrages beboerne aktivt i menuplanlægningen. Hos os er der plads til både ønske mad, traditioner og individuelle behov.

Vi laver maden fra bunden og går op i gode råvarer, høj kvalitet og en præsentation, der vækker appetitten.

Om stillingen

Du bliver en del af et velfungerende køkkenteam på tre medarbejdere, som sammen står for madproduktionen til husets beboere hele døgnet.

Stillingen er på 32 timer ugentligt, og arbejdstiden ligger hovedsageligt mellem kl. 7.00 og 15.00. Der indgår arbejde hver 3. weekend samt enkelte helligdage.

Vi søger en medarbejder, der

  • Er uddannet kok eller ernæringsassistent.

  • Har passion for god, hjemmelavet mad og en høj faglig standard.

  • Gerne har erfaring med ernæring, specialkost og diæter til ældre mennesker.

  • Kan planlægge og strukturere arbejdsdagen i et mindre køkken.

  • Arbejder professionelt med egenkontrol, fødevaresikkerhed og dokumentation.

  • Har IT-kendskab og kan håndtere online varebestilling og bidrage til en effektiv lagerstyring.

  • Har økonomisk forståelse og formår at arbejde inden for budgettet samt minimere madspild.

  • Trives med selvstændigt ansvar og samtidig værdsætter samarbejdet med kolleger.

  • Deltager aktivt ved arrangementer og højtider i huset.

  • Er stabil, fleksibel og møder både kolleger og beboere med godt humør.

  • Er initiativrig, imødekommende og god til tværfagligt samarbejde.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med stor indflydelse på hverdagen.

  • Mulighed for at bruge din faglighed og kreativitet i et køkken, hvor kvalitet prioriteres højt.

  • Et lille og velfungerende team med tæt samarbejde og hjælpsomme kolleger.

  • Et plejehjem, hvor maden spiller en central rolle i beboernes livskvalitet.

  • Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet, humor og respekt for hinanden.

  • Sundhedsforsikring.

  • Løn efter gældende overenskomst.

Vi er et privat plejehjem med 29 beboere, som har behov for pleje og omsorg døgnet rundt. Vi arbejder ud fra værdierne værdighed, rummelighed, tillid, hjemlige rammer og fællesskab, og vi er beliggende i smukke omgivelser i Humlebæk med udsigt over Øresund.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen eller har du lyst til at blive en del af vores team, er du velkommen til at kontakte:

Souschef Thomas Deneriaz
Telefon: 49 19 08 62

Du kan også læse mere om Plejehjemmet Else på:
www.plejehjemmetelse.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 19. august.

Vi afholder samtaler den 25. og 26. august.

Send gerne dit CV og en kort ansøgning – vi lægger størst vægt på at møde mennesket bag ansøgningen.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde en ny kollega velkommen på Plejehjemmet Else.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Den selvejende institution Plejehjemmet Else, Kystvej, 3050 Humlebæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d0c8b12a-d3f5-4131-98ad-90ea0ca0629e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler