Nyt fra Humlebæk i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept, Furesø

Kl. 09.17 blev en 45-årig mand standset i en bil på OB Muusvej. Det viste sig, at han ikke havde kørekort, samt var påvirket af euforiserende stoffer. Yderligere var han i besiddelse af mindre mængde hash.

 

Bedrageri, Lyngby

Torsdag henvendte en borger sig i ekspeditionen på politistationen i Gentofte, hvor hun gerne ville anmelde et bedrageri. Anmelder fortalte, at hun var blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at arbejde for Nordea, og sagde, at der havde været underlige overførsler fra anmelders konto. Han spurgte, om hun ikke ville have pengene tilbage, hvorefter hun igennem mitlD skulle godkende overførslerne.

 

Forsøg på indbrud i lejlighed, Helsingør

En ansat i hjemmeplejen kontaktede torsdag kl. 12.45 politiet, da en borger på Olaf Rudes Vej havde fortalt, at han havde haft besøg af en dame, der udgav sig for at være fra apoteket. Damen efterspurgte hans kreditkort samt kontanter ifbm. nogle piller. 

Uro og uorden i øvrigt, Gentofte

På Grønnevænge ved Ordrup skole rendte 5-6 unge drenge rundt ved 14.54-tiden og fyrrede fyrværkeri af. De havde bl.a. smidt et kanonslag ind ved legepladsen, så et legehus var gået i stykker. Drengene var løbet fra stedet, da anmelder råbte dem an. Han kontaktede efterfølgende politiet.

 

Uro og uorden i øvrigt, Hillerød

Kl. 15.40 fik politiet et opkald fra en borger, der gerne ville anmelde, at der ved Slotsarkaderne stod nogle unge drenge uden for biblioteket og fyrede fyrværkeri mod hinanden.

 

Uro og uorden i øvrigt, Halsnæs

Centret på Nørregade havde i går eftermiddags kl. 16 besøg af en gruppe på 8-10 unge mænd, som gik rundt i centeret og fyrede kanonslag af, generede kunderne og udøvede hærværk. 

Indbrud i lejlighed, Lyngby-Taarbæk

En 95-årig kvinde på Ligustervænget fik torsdag mellem kl. 14.00 og 14.30 besøg af en mand, som havde banket på forurettedes dør og udgivet sig for at være fra boligselskabet. Han skulle aflæse radiatorerne. Da manden krævede betaling, skulle han samtidig have vekslet en 1000 kroner seddel. Da mistænkte var gået igen, opdagede kvinden at der manglede et armbånd samt nogle kontanter. De øvrige naboer havde ikke set eller oplevet noget lignende.

 

FUH. spirituskørsel u/P-skade, Hørsholm

Kl. 18.44 skete der et færdselsuheld på Hørsholm Kongevej i krydset ved Kongevejen. Part I kom kørende sydvestgående ad Hørsholm Kongevej med ca. 70 km/t., under påvirkning af spiritus. Part I bremsede ikke i tide, hvorved han påkørte en hæk tilhørende part 2 med ca. 40 km/t. Der skete ingen personskade, men part 1. blev kørt til hospitalet til blodprøveudtagning.
 

Uro og uorden i øvrigt, Fredensborg

Kl. 21.07 fik politiet en anmeldelse om, at der på Torpenvej ved skaterparken stod 3-4 unge mennesker og skød med fyrværkeri langs vejen til gene for bilerne. Anmelder oplyste desuden, at samme gruppe unge mennesker affyrede fyrværkeri til fare for bilister og gående andre steder i byen.

 

Uro og uorden i øvrigt, Hørsholm

På Vestre Stationsvej ved Rungsted Station stod 10 drenge på omkring 13-15 år kastede æg på forbi kørende biler. Det blev anmeldt til politiet kl. 21.52.

 

Uro og uorden i øvrigt, Gribskov

Kl. 22.02 fik politiet en anmeldelse om, at der blev fyret kanonslag af ved havnen.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept, Gribskov

Selv om en 24-årig mand ikke havde noget kørekort og var påvirket af narkotika valgte han alligevel at køre bil. Kl. 22.24 blev han standset af politiet.

 

Uro og uorden i øvrigt, Hillerød

Torsdag kl. 22.36 fik politiet en anmeldelse om, at en gruppe unge affyrede raketter og kanonslag fra taget af p-hus, parkering syd ved Bilka, nedad mod biler og folk.

 

Uro og uorden i øvrigt, Rungsted

Kl. 22.40 oplyste en borger, at der på Vestre Stationsvej ved Rungsted Station stod en flok på 6-7 unge drenge og skød med fyrværkeri, og var truende over for folk på stedet.

 

Spirituskørsel, Fredensborg

En 20-årig mand blev stoppet af politiet på Humlebæk Strandvej natten til fredag kl. 03.58, med for meget spiritus i blodet. Han blev kørt til hospitalet for at få taget en blodprøve.
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi