Humlebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Medbragte falsk kørekort til teoriprøve
Hillerød: En 62-årig mand fra Humlebæk blev onsdag formiddag klokken 09.52 sigtet for dokumentfalsk, da han viste et falsk kørekort for identificere sig, inden han skulle til orienterende teoriprøve.Bord-bænkesæt ødelagt
Gilleleje: Mellem tirsdag klokken 16.30 og onsdag klokken 10.45 er der begået hærværk mod et bod-bænkesæt ved Nakkehoved Fyr. Bord-bænkesættet er blevet ødelagt, ligesom en magnetskærm på stedet er blevet knust.Groft hærværk mod tog
Helsingør: En 33-årig mand fra Helsingør blev mandag klokken 12.25 anholdt og sigtet for groft hærværk, da han havde knust flere ruder i et Øresundstog, som holdt på Helsingør Station. Den 33-årige blev taget med til afhøring på politigården og blev efterfølgende løsladt.Fodgænger ramt af bil
Charlottenlund: Onsdag eftermiddag klokken 15.25 blev en 10-årig dreng fra Charlottenlund ramt af en 92-årig kvindelig bilist også fra Charlottenlund i forbindelse med et højresving ved Ordrupvej og Hyldegårdsvej. Drengen gik i fodgængerfeltet, da han blev ramt af bilen og måtte en tur på skadestuen til tjek.Byggematerialer stjålet
Skibby: Mellem klokken 13.30 og 17.00 onsdag eftermiddag er der stjålet byggematerialer fra en adresse på Skibbyvej.Narkobilist standset
Espergærde: En 37-årig mand fra Espergærde blev onsdag eftermiddag klokken 17.20 standset, da han kom kørende ad Hovvej. Her viste det sig, at han tidligere havde fået frakendt førerretten og var påvirket af cannabis. Manden blev sigtet for begge forhold og taget med til hospitalet, hvor der blev taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige påvirkelsesgrad. Da det ikke var første gang, at han kørte bil i frakendelsestiden, blev hans bil beslaglagt.Tricktyv på spil
Kgs. Lyngby: En tricktyv måtte gå med uforrettet sag efter hun onsdag eftermiddag havde ringet på hos en 99-årig kvinde på Bredebovej. Her udgav kvinden sig for at være fra hjemmeplejen og spurgte om beboeren kunne veksle nogen penge. Men da den 99-årige sagde, at hun ingen penge havde, gik kvinden fra stedet. Hun beskrives som dansk af udseende, 20-25 år, 160-165 cm høj og almindelig af bygning, hvid i huden, dansktalende, iført sort kasket og store solbriller.Falsk hjemmehjælper på spil
Hillerød: En falsk hjemmehjælper har muligvis været på spil på Fredskovhellet. Onsdag eftermiddag fortalte en 85-årig kvinde nemlig til sin rigtige hjemmehjælper, at der mandag havde været en hjemmehjælper på besøg, som hun ikke kendte, og som var kommet kort efter, at en af de hjemmehjælpere, som den 85-årige kendte i forvejen havde været på adressen. Ved nærmere gennemgang af den 85-åriges bolig, blev det opdaget, at der var stjålet smykker og kontanter.Unge sigtet for hærværk
Farum: Tre unge mænd på henholdsvis 19 år fra Farum, 24 år fra Hillerød og 18 år fra København blev onsdag aften sigtet for hærværk. En borger havde klokken 19.42 set dem stå og trykke sig ved et hegn ved en rangerplads for S-tog og kontaktede politiet, der sendte et par patruljer til stedet. De tre var i besiddelse af flere spraydåse med maling, boltsakse og maskering.Sparkede til bil
Frederiksværk: En ukendt mand sparkede onsdag ved 17-tiden til en bil, der blev ført af en 56-årig kvinde. Den ukendte mand havde foretaget en hasarderet overhaling af kvinden og var efterfølgende bremset kraftigt op, og da kvindens ægtefælle påtalte mandens kørsel, sparkede han til deres bil og kastede en flaske efter den, så forruden blev knust. Manden forsvandt herefter fra stedet i sin sorte BMW.Fest var slut, da patrulje kom forbi
Klampenborg: Onsdag aften klokken 22.10 anmeldte en borgere, at der var fest med høj musik på Bellevue Strand. Da en patrulje kom forbi var festen imidlertid slut og deltagerne på vej hjem.Brand i kælder
Klampenborg: Klokken 02.30 natten til torsdag kom en anmeldelse om brand i en villa på Hvidørevej. Alle beboere kom uskadt ud af huset, og det viste sig, at der var tale om en brand i kælderen, som formentlig skyldes en el-installation ved en fryser. Der skete ingen større skade ved branden.Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi den 12. – 13. august 2020