BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Humlebæk kirke søger 4 kirkekorsangere SATB til besættelse pr. 1. oktober 2024.
Vores kirke ligger tæt på Humlebæk station og tæt på vandet.
Vi har et godt arbejdsmiljø og sætter stor pris på at løse opgaverne sammen som kollegaer. Vi har et aktivt og godt samarbejdende menighedsråd og to engagerede præster, der har stor opbakning i lokalområdet.
Stillingerne er nyoprettede. Er du klassisk skolet sanger, gerne uddannet eller under uddannelse fra musikkonservatoriet eller lignende, så kig med her. Du har sandsynligvis gode bladlæsningsfærdigheder, klinger godt i ensemble/kor og kan eventuelt lejlighedsvis udføre solistiske opgaver.
Du bliver lønnet med fast månedsløn for at synge på søn- og helligdage med 4.150 kr. pr. måned for 68 tjenester om året på søn- og helligdage.
Kirkelige handlinger (148 stk. i 2023) fordeles mellem de fire sangere i et fleksibelt aftalt mønster, hvor det også er muligt at bruge eksterne vikarer. Handlingerne aflønnes pt. med 462,50 kr. pr. handling med to sangere til hver handling. Desuden afholdes gudstjenester på byens 4 plejehjem en gang om måneden med en sanger. Der er således mulighed for at opnå en månedsløn mellem 6.500 og 8.000, alt efter antallet af ekstra tjenester.
Der gives særskilt aflønning for musikgudstjenester. Der aftales honorar for koncerter.
Prøver, udover forprøven til højmessen, aflønnes på timebasis.
Ferie: 5 ugers ferie, samt 3 friweekender
Koret ledes af kirkens organist, Rasmus Anthonisen. Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Rasmus på RAA@km.dk eller på tlf. 53834380.
Der holdes løbende prøvesyngning, så skynd dig at sende en ansøgning med et kort CV til Rasmus på RAA@km.dk. Vi vil gerne høre fra dig senest den 11. juni kl. 15.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HUMLEBÆK SOGNS KORDEGNEKONTOR, Gammel Torpenvej, 3050 Humlebæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058346