Fredensborg Kommunes genoptræning søger fysioterapeut til fast stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da en af vores erfarne fysioterapeuter har søgt nye udfordringer, er der blevet en stilling ledig med primært arbejdsområde indenfor rygområdet og forløbsprogrammerne for kronisk sygdom. Har du erfaring eller kompetencer på mammaområdet, er det et plus. Stilling er med opstart hurtigst muligt eller senest 1/3-24.

Om jobbet

Den ambulante genoptræning i Fredensborg kommune er organiseret i faglige teams, fordelt på flere matrikler. Du vil blive en del af Forløbsteamet, der har base på Lystholm i Fredensborg. Du vil løbende have samarbejde med terapeuterne på de andre 4 baser. Opgaverne vil i stort omfang bestå af vurdering og træning af borgere med rygsygdomme, henvist til forebyggende tilbud fra egen læge SU§119/SE §86.1 (forebyggende henvisninger fra egen læge) eller med genoptræningsplan §SU140 fra regionen. 

Som en del af forløbsprogrammerne varetager du undervisning og patient-uddannelse af borgerne, og det til derfor være en fordel at du har lyst til at undervise sammen med dine kolleger.

Har du kompetencer eller erfaring indenfor mammaområdet, vil der være god mulighed for at blive en del af dette team/speciale også.

Vi tilbyder derudover hjemmetræninger til borgere der ikke kan træne på et center. Gennem de sidste par år, har vi afprøvet forskellige velfærdsteknologiske løsninger, hvilket er et fokus Fredensborg Kommune generelt har.

Du vil blive en del af et solidt fagligt fællesskab på 42 fysio- og ergoterapeuter inklusiv to faldforebyggelsesterapeuter, to udviklingsterapeuter, en træningsassistent, en rehabiliteringssygeplejerske, en klinisk diætist og en administrativ medarbejder. Derudover er der ansat neuropsykolog, logopæd og en hjerneskadekoordinator i afdelingen.

Vi har løbende fysioterapeutstuderende og skal fra marts næste år også have ergoterapeutstuderende.

Vi dokumenterer i det elektroniske omsorgssystem Nexus. 

Vi søger en fysioterapeut der:

  • Er autoriseret fysioterapeut og har erfaring eller interesse indenfor de ovennævnte specialer.
  • Har relevante kompetencer indenfor rygområdet.
  • Har erfaring med eller mod på at undervise på forløbsprogrammerne.
  • Har en solid klinisk ræsonnering og evner at lave en rød tråd i borgerforløbene.
  • Evner at sætte egne og kollegers kompetencer i spil til gavn for borgernes forløb.
  • Kan arbejde selvstændig og trives i en hverdag med mange bolde i luften.
  • Har en anerkendende kommunikation både med borgere, pårørende og kolleger.

Vi tilbyder:

  • Gode faciliteter
  • Fantastiske kolleger med god mulighed for faglig sparring, og stort socialt engagement.
  • God introduktion til opgaverne og omsorgssystemet Nexus.
  • En arbejdsplads i løbende udvikling som ikke er bange for at afprøve nye ting.
  • En teamstruktur der understøtter faglig sparring og udvikling.
  • En arbejdsplads der ser forskellighed som en styrke, og som arbejder med anerkendelse, medinddragelse og vægter åbenhed.

Praktiske forhold:

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Det er ikke et krav, men det vil være en fordel, hvis du har kørekort og kan anvende egen bil i arbejdstiden. Der gives kørselsgodtgørelse efter høj takst. Du vil blive ansat som selvtilrettelæggende terapeut og vil arbejde som selvvisiterende indenfor gældende forløbsstandarder.

Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i den ambulante genoptræning Anders Kaster tlf. 21 45 21 05 eller teamkoordinator i Forløb Gitte Andersen tlf. 41 21 81 54.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi skal have din ansøgning med oplysninger om uddannelse og evt. videreuddannelse, tidligere beskæftigelse, referencer m.m. senest 18.01.24.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Skovgården, Boserupvej, 601, 3050 Humlebæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964123

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet