Kunne du tænke dig en fast ansættelse på 15 timer om ugen, hvor du arbejder hjemmefra på fleksible tidspunkter som personlig assistent for en soloselvstændig?
Stillingen indebærer støtte til løbende projekt- og arbejdsstruktur, salg og markedsføring, tilpasning af formidling, samarbejde og ekstern kontakt, projekteksekvering samt udvikling af vækststrategier.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med en engageret og kvalitetsbevidst kvinde med popcornhjerne og glimt i øjet. Grundighed, integritet og rummelighed er kerneværdier i virksomheden, som siden 2011 har haft fokus på at rådgive kvinder om sund og bæredygtig livsstil – primært via onlineprodukter.
Du …
er god til at få ting til at ske for andre – og trives bedst i den rolle.
arbejder ikke bare selv struktureret, men kan også hjælpe en anden person med at skabe overblik, prioritere, fastholde retning og tage hånd om, at planer ikke bare bliver udtænkt, men også gennemført. Du kan både tænke strukturelt, bevare et godt overblik og understøtte fremdrift og eksekvering i praksis.
har talent for at skrive og formulerer dig ubesværet og sprogligt sikkert på dansk.
er pålidelig, kvik, moden, går op i detaljer, har høje standarder og sætter en ære i at udføre dit arbejde optimalt.
har enten erfaring med eller stærke forudsætninger for hurtigt at lære professionel digital formidling med fokus på salg, markedsføring og relation til målgruppen.
trives med at arbejde selvstændigt hjemmefra i en stilling uden daglig kollegial kontakt.
kan arbejde stabilt, følge op på aftaler og trives med en samarbejdsform, hvor meget koordinering og daglig kommunikation foregår skriftligt og asynkront.
vil værdsætte en stilling med stor fleksibilitet i forhold til, hvornår på ugen opgaverne udføres.
motiveres af at have et meningsfuldt arbejde, hvor dine kompetencer bliver et væsentligt bidrag til gavn for andre mennesker.
kan se dig selv i virksomhedens værdier, formål og målgruppe.
Det vil være en meget stor fordel, hvis du har professionel erfaring med digital markedsføring, herunder udvikling af konverterende content, landingpages og sales funnels.
I så fald må du gerne vedlægge et par eksempler på relevant materiale, du har lavet, som viser din sproglige sans og forståelse for målgruppe, formidling og salg.
I ansøgningen må du meget gerne kort beskrive en situation, hvor du har hjulpet en anden person med at prioritere, bevare overblik eller få planer omsat til handling.
Bemærk, at der er tale om en fast stilling inden for en ramme, der fastlægger lønnen.
Til gengæld er det underordnet, hvor du bor, da du arbejder 100 % hjemmefra.
Sammenholdt med den store fleksibilitet er stillingen oplagt til – men ikke forbeholdt – dig, der er godkendt til fleksjob.
Hvis du er den rette kandidat, men kan arbejde mindre end 15 timer om ugen, hører jeg stadig meget gerne fra dig.
Du er velkommen til at stille spørgsmål omkring stillingen.
Ansøgninger og evt. spørgsmål sendes til: info@rosemaimonide.com
Du får en bekræftelse på, at din ansøgning er modtaget.
Send din ansøgning senest d. 22. april 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mothering Guiding, Dageløkkevej, 3050 Humlebæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1c8eaed9-70e2-4be4-ab8e-c3cf9dc5fd34