Vil du lave god, ernæringsrigtig mad i et stærkt fællesskab med fokus på kvalitet, økologi og bæredygtighed?
Hos Mad & Måltider på Skovgården søger vi en engageret ernæringsassistent med opstart senest 1. april, som har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt team af passionerede madhåndværkere. Vi producerer god, varieret og nærende mad til vores borgere og arbejder målrettet med både smag, ernæring og den grønne omstilling.
“Det, jeg sætter pris på i mit arbejde, er vores sammenhold i køkkenet. Der er ingen dumme spørgsmål, og man kan altid få en hjælpende hånd eller et godt råd til at udføre sine opgaver,” fortæller ernæringsassistent Alberte.
Vi har reduceret vores CO2-udledning med 40% fra 2022 til 2025 og løftet vores økologiprocent fra 53% til 83% i samarbejde med Meyers Madhus. Medarbejdernes medindflydelse er en naturlig del af hverdagen, og vi løser opgaverne i tæt samarbejde med både kolleger og ledelse.
Du bliver en del af en arbejdsplads med en passioneret og nærværende ledelse, hvor fællesskab, faglighed og kvalitet er i fokus – og hvor borgernes måltidsoplevelse er vores fælles kerneopgave.
“Vil du være med til at præge vores organisation og arbejde i et fællesskab, hvor medarbejdere har reel medindflydelse i hverdagen, så står kollegerne klar til at bakke op om dig,” fortæller Pia Bech, Centerleder af Mad & Måltider.
Vi forventer, at du:
- Har en køkkenfaglig uddannelse og er en dygtig madhåndværker
- Trives med madlavning i større produktioner
- Har interesse for grønne retter, klima og bæredygtighed
- Har sans for smag, konsistens, udseende, sæson og økologi
- Tager ansvar, går forrest og bidrager aktivt til samarbejdet
- Trives i en travl hverdag og sætter pris på kontakten til borgerne
- Kan planlægge og udføre opgaver både selvstændigt og i team samt lyst til at tage del i de daglige varebestillinger
Vi tilbyder:
- En velfungerende arbejdsplads med høj grad af medbestemmelse
- Et stærkt kollegialt fællesskab og tværgående samarbejde
- Arbejdstid på hverdage mellem kl. 7.00–16.00 samt hver 6. weekend kl. 8.00–13.00
- Stillingen er på 37 timer ugentligt (andet kan aftales)
- Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for Kost- og Ernæringsforbundet
Ansøgningsfrist: Lørdag den 31. januar 2026 – 1. samtale i uge 6 og 2. samtale efter aftale.
Kontakt: Afdelingsleder Kristina Lyngevig, tlf. 23 84 82 58 eller Centerleder Pia Bech, tlf. 51 22 43 35
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.
Fredensborg Kommune er en 100 % røgfri arbejdsplads.
Læs gerne mere om os her; Mad & Måltider
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mad & Måltider - Skovgården, Boserupvej, 3050 Humlebæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1c195c46-0541-4045-baa5-e6f02dace51d