Brænder du for at bruge din faglighed til at skabe livskvalitet, mening og mestring hos borgerne? Vil du arbejde i et tværfagligt miljø, hvor din rolle som ergoterapeut er afgørende for, at borgerne oplever kvalitet, værdighed og progression i deres forløb?
På Rehabilitering Skovgården søger vi en ergoterapeut, der brænder for at arbejde med komplekse forløb – og som har særlig interesse for dysfagi og det rehabiliterende måltid.
Om Rehabiliteringen
Rehabiliteringen i Fredensborg Kommune, også kaldet de midlertidige døgnpladser, har plads til 30 borgere. Vi modtager borgere med behov for rehabilitering, genoptræning, palliativ indsats eller afklaring. Hos os er borgerens ressourcer, ønsker og mål i centrum, og vi arbejder tværfagligt for at skabe forløb med kvalitet og mening.
"Rehab er ikke bare en arbejdsplads – det er et sted, hvor vi sammen løfter hinandens faglighed og skaber de bedste rammer for borgerens vej tilbage til et meningsfuldt liv." Ergoterapeut på rehabiliteringen
Fokus på det rehabiliterende måltid
Måltidet er et vigtigt element i vores rehabiliterende tilgang og en central del af borgerens hverdag. Vi ser måltidet som en aktiv træningsarena med fokus på selvstændighed, brug af bestik og korrekt siddestilling. Derudover lægger vi vægt på et trygt og indbydende måltidsmiljø, som fremmer appetit og deltagelse. Som ergoterapeut har du en vigtig rolle i at understøtte dette og i forebyggelse og håndtering af dysfagi.
Dine opgaver som ergoterapeut
Som ergoterapeut får du en aktiv rolle i det tværfaglige samarbejde og vil blandt andet:
- Vurdere funktionsevne og udarbejde målrettede rehabiliterende forløb
- Bidrage til planlægning og støtte omkring måltidet samt dysfagiudredning
- Varetage holdtræning og individuel træning
- Dokumentere i Nexus
- Indgå i tæt samarbejde med fysioterapeuter, sygeplejersker, SSA’er og øvrige faggrupper
- Er uddannet ergoterapeut med erfaring eller særlig interesse for det rehabiliterende måltid og dysfagi
- Brænder for rehabiliterende og tværfagligt arbejde
- Ser måltidet som mere end ernæring – som en mulighed for mestring, livskvalitet og træning
- Er engageret, reflekteret og arbejder selvstændigt
- Har lyst til at være en del af et engageret team med høj faglighed og godt humør
En fast fuldtidsstilling på 37 timer med fleksibilitet, så du kan være med til at præge din egen arbejdsdag. Hos os er måltidet mere end bare mad – det er en vigtig del af borgernes hverdag, som vi aktivt bruger til at styrke funktionsevne og livskvalitet. Du får en grundig introduktion og løbende faglig sparring, så du trygt kan varetage dine opgaver og udvikle dine kompetencer. Din faglighed er en vigtig del af det tværfaglige samarbejde mellem terapeuter og plejegruppen, hvor vi sammen skaber de bedste resultater og gør en reel forskel for borgerne.
Tiltrædelse:
Efter aftale – gerne snarest muligt.
Har du spørgsmål eller vil du se stedet?
Kontakt afdelingsleder Diana Christensen på telefon 21 14 98 63. Vi byder dig gerne velkommen til en rundvisning og en uforpligtende snak.
Ansøgningsfrist:
21.09.2025
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skovgården - Midlertidige pladser, plejen, Boserupvej, 3050 Humlebæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4dad593a-65d1-4b2d-bb2b-78b269d51010