Bliv pædagogisk klubmedarbejder i Ungfredensborgs ungdomsklubber og gør en forskel for unge

dato

Vil du være med til at forme fremtiden for ungdomsklubberne – og gøre en forskel i unges hverdag?

Vi søger to engagerede pædagogiske klubmedarbejdere på 20 timer ugentligt, til Ungfredensborgs ungdomsklubber i henholdsvis Humlebæk (Klub3050) og Kokkedal (Klub2980).
Brænder du for at gøre en lille forskel i hverdagen – og til tider en stor én? Så bliv en del af et varmt og engageret fællesskab, der vil det bedste for hinanden og for Ungfredensborgs unge.

Om jobbet
Som klubmedarbejder bliver du en vigtig voksen i unges fritidsliv. Du er med til at skabe trygge rammer, stærke relationer og meningsfulde fællesskaber for unge i alderen 13–17 år.
Du får mulighed for at bringe dine egne kompetencer og interesser i spil – og omsætte idéer til konkrete aktiviteter sammen med de unge.

Arbejdet indebærer bl.a.:

  • Planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter
  • Skabe en tryg og inkluderende klubkultur
  • Deltagelse i events, ture og fælles arrangementer
  • Samarbejde med kolleger, skoler, foreninger og andre aktører
  • Deltagelse i personalemøder og udviklingsarbejde
Hos os er der kort fra idé til handling og højt til loftet.

Om klubberne
  • Klub3050 (Humlebæk): En ungdomsklub tæt på natur og strand og hvor der er rig mulighed for at samarbejde med eksterne samarbejdspartnere herunder kulturinstitutioner, virksomheder m.m. Der kommer ml. 20-40 unge om dagen i klubben.
  • Klub2980 (Kokkedal): Et mindre klubtilbud i Egedalshallen med ca. 15–30 unge dagligt og et tæt og lokalt miljø.
Fælles for begge ungdomsklubber er, at de er en del af Ungfredensborgs samlede klubtilbud, hvor du også får sparring og fællesskab på tværs af klubberne.

Vi søger dig, som:
  • Har lyst til at arbejde pædagogisk med unge og sætte dit præg på klubben.
  • Kan skabe relationer og møde unge i øjenhøjde.
  • Er handlekraftig, ansvarlig og nysgerrig på unges liv.
  • Har lyst til at udvikle og gennemføre aktiviteter sammen med de unge.
  • Trives i et job med fleksibel arbejdstid (eftermiddag/aften).
Det er en fordel, hvis du har særlige kompetencer, du vil bringe i spil – men det er ikke et krav.

Vi forventer, at du:
  • Byder ind med aktive og praktiske pædagogiske aktiviteter.
  • Elsker at tage del i forskellige events og andre kollegers sjove idéer.
  • Kan arbejde i klubbens åbningstid og deltage i møder udenfor åbningstid.
  • Kan afsætte tid til planlægning og opfølgning på aktiviteter.
  • Har lyst til samarbejde på tværs af aktører i de unges liv.
  • Har kørekort til personbil.

Arbejdstid:
Arbejdstiden ligger primært i eftermiddags- og aftentimer:
  • Klub3050 (Humlebæk): mandag 14-18, tirsdag 14-21, onsdag 14-17 og torsdag 14-17.
  • Klub2980 (Kokkedal): mandag til fredag kl. 14-17.
Du er skemalagt ca. 18/15 timer om ugen, men arbejder på årsnorm så der er en forventning om at du lægger flere timer end det du er skemalagt om ugen. Disse timer skal man selv føle et ejerskab overfor og bruges blandt andet på åben hal for de unge, kvalitetsudviklingsforløb, personalemøder, planlægningsmøder m.m.
Med fri i alle skoleferier svarer det til ca. 22,5 timer i gennemsnit pr. uge.

Vi tilbyder:
  • Et meningsfuldt job tæt på unges hverdag.
  • Et stærkt og engageret kollegialt fællesskab.
  • En arbejdsplads med stor indflydelse og plads til idéer.
  • Mulighed for at udvikle aktiviteter og projekter sammen med unge.
  • En organisation, hvor trivsel, fællesskab og ungedemokrati er i fokus.
Ansøgningsfrist er mandag 31. august 2026 2026 kl. 23.59 og samtalerne finder sted enten mandag 7. september eller tirsdag 8. september i tidsrummet kl. 12-14.
Vi ønsker du kan starte i jobbet hurtigst muligt OG glæder os vildt meget til at udvikle os sammen med dig. I din ansøgning må du gerne indikere, hvorfor en deltidsstilling passer godt ind i dit univers.

Løn for den gældende overenskomst:
Lønintervallet for en fuldtidsansat pædagog er: 32.012 – 46.570 kr.
Lønintervallet for en fuldtidsansat pædagogmedhjælper er: 27.828 – 41.338 kr.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte leder af Ungfredensborg, Steffen på tlf.: 29456075 / mail: sbbo@fredensborg.dk eller ungdomsklubkoordinator Ditte tlf.: 92432201 / mail: dijt@fredensborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ung Fredensborg, Krogerupvej, 3050 Humlebæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5e9e71df-647d-4d55-8d1d-8c395c413de8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler