Bliv leder i Børnehusene Humlebæk og sæt den faglige retning for stærke børnefællesskaber

dato

Vil du være med til at sætte en fælles faglig retning?
Børnehusene Humlebæk er i gang med at etablere et nyt ledelsesteam med sparring på tværs. Sammen arbejder vi på at sætte en fælles faglig retning med et fælles årshjul, og du/I kan være med til at lægge en fælles strategisk linje. Vi holder i år to fælles lederstrategidage sammen med Børnehusene Kokkedal, som vi deler områdeledelse med.

I 2025 står arbejdet med stærke børnefællesskaber allerforrest i Børnehusene Humlebæk. Andre overskrifter er legemiljøer ude og inde, trygge overgange til SFO og skole, måltidspædagogik, vores naturværksted GRO, omsorg og verdensomsorg samt et godt arbejdsmiljø.

Børnehusene Humlebæk har en engageret områdebestyrelse og et aktivt Lokal-MED-udvalg.

Du vil blive tilbudt en støttende hånd i ryggen forhold til administrative arbejdsgange samt tæt ledelsesfaglig sparring med områdelederen og erfarne lederkolleger.

Børnehusene Humlebæk består af i alt fem institutioner med en beliggenhed tæt på skov, strand og masser af oplevelser. De ledige stillinger er i Sletten og Frugthaven, som begge er aldersintegrerede dagtilbud med vuggestue og børnehave.
Læs mere om institutionerne på vores hjemmeside www.bornehusene-humlebaek.fredensborg.dk

Den ene lederstilling er i Sletten, som er et aldersintegreret dagtilbud med vuggestue og børnehave.
De øvrige stillinger er i Frugthavens vuggestue og Frugthavens børnehave.

Den nuværende leder i Sletten har fået mulighed for at forfølge en drøm om at blive naturpædagog i vores naturværksted GRO. Frugthavens leder har søgt nye udfordringer som områdeleder i en anden kommune. Frugthaven går fra én til to ledere, fordi vi lægger vægt på at lede tæt på praksis.

Læs mere om institutionerne på vores hjemmeside www.bornehusene-humlebaek.fredensborg.dk.

I begge huse kommer du til at arbejde med en engageret medarbejdergruppe med forskellige erfaringer og aldre, åbenhed, faglige ambitioner, mod og lyst til faglig udvikling. Medarbejderne har et godt sammenhold med samarbejde mellem afdelingerne og er gode til at hjælpe hinanden.

Medarbejdernes ønsker til dig som deres nye daglige leder:
At du kan sætte en faglig retning og skabe følgeskab
At du er nærværende og tilgængelig og har døren åben
At du er god til at uddelegere
At du kommunikerer tydeligt og skaber gennemsigtighed
At du har øje for at bringe de forskellige menneskelige kompetencer i spil
At du tør tage beslutninger og holder fast i aftaler
At du balancerer, hvornår du inddrager medarbejdere, og hvornår du ikke gør
At du bringer dig selv i spil som faglig rollemodel og sparringspartner
At du hjælper ved behov, fx i forældresamarbejdet
At du er fagligt stærk og kan oversætte fra ledelsesniveau til praksis
At du er nysgerrig på og støtter op om medarbejdernes praksis
At du kan håndtere konflikter og følger op
At du holder PUS-samtaler og understøtter medarbejdernes faglige udvikling

Lederteamets forventninger til deres nye lederkollega:
At du har lyst til at trække i en fælles faglig retning.
At du er udviklingsorienteret og fagligt ambitiøs.
At du trives i faglig og lederkollegial sparring.
At du ser muligheder frem for begrænsninger.

Vil du høre mere om lederstillingerne, så kontakt områdeleder Kristina Avenstrup på krav@fredensborg.dk eller tlf. 25 44 47 58.
Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi holder ansættelsessamtaler 26. februar.

Børnehusene Humlebæk ønsker at fremme børnenes mulighed for mangfoldige identifikationsmuligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset køn, seksualitet, alder, etnicitet og religion.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Børnehusene Humlebæk, Gl. Strandvej, 3050 Humlebæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/873ff4b1-3096-41f5-b619-2bee12ebdc7f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet