Humlebæk Skole søger en pædagog med solid interesse for – og gerne erfaring inden for – specialpædagogik til vores stærke ressourcepædagogteam. Vi har Danmarks bedste børn, og nogle af dem har brug for lige præcis dig som ekstra støtte i hverdagen.
Vi leder efter dig, der:
- brænder for at skabe udvikling for børn, der har brug for guidning, struktur og omsorg i deres lærings-, sociale og personlige udvikling
- er stærk i relationsarbejde og samarbejder naturligt med både forældre og fagprofessionelle
- er nysgerrig på at skabe inkluderende læringsmiljøer og eventuelt har erfaring med autismespektrumforstyrrelser, ADHD, co-teaching eller lignende
- kommer med energi, engagement og lyst til at udvikle dig – uanset om du er nyuddannet eller erfaren
- kan arbejde selvstændigt, men i særdeleshed trives i et tæt teamsamarbejde
- er fleksibel og omstillingsparat, når opgaverne ændrer sig
- er tålmodig og robust i de forebyggende indsatser
- ser muligheder og ikke er bange for at tage læringen med ud på boldbanen, i skoven eller omkring et bål
Humlebæk Skole ligger på to smukt placerede matrikler – en indskoling tæt på skov og vand, og en udskoling omgivet af mark og eng. Stisystemet mellem afdelingerne bruger vi flittigt, og natur og kultur indgår naturligt i vores hverdag.
Sammen skaber vi et fagligt og inspirerende læringsmiljø, båret af stærke relationer, tydelige ambitioner og dannelse, der udvikler den enkelte elev fagligt og personligt samt bidrager til et stærkt fællesskab.
På Humlebæk Skole kan vi godt lide at være sammen både fagligt og socialt. Derfor har vi i løbet af året mange spændende arrangementer af forskellig art. Noget, vi håber, du vil have lyst til at deltage i.
Vi tilbyder dig:
- en plads i et dygtigt ressourcepædagogteam på 6 engagerede kolleger
- en velfungerende arbejdsplads med dejlige elever, engagerede medarbejdere og gode rammer både inde og ude
- mulighed for supervision og sparring i team, med ledelse og med eksterne samarbejdspartnere som PPR
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Trine Hartelius på 21 12 87 61.
Stillingen er en fastansættelse og det præcise timetal aftales. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansættelse og løn følger gældende overenskomst.
Ansættelsessamtalerne afholdes den 18. dec 2025 fra kl. 9
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Humlebæk Skole Gl. Strandvej Indskoling, Gl. Strandvej, 3050 Humlebæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ccfb6f10-4762-47cb-a9e6-e01edd363132