Vi fandt desværre ikke den rigtige kandidat til Firkløveren, og derfor genopslår vi stillingen.
Samtidig søger vi også en pædagogmedhjælper eller PAU. Vi ønsker os især nye kolleger, som kender de mange forskelligartede pædagogiske opgaver omkring børns hverdagsliv i dagtilbud.
Hvem er Firkløveren
Firkløveren er en del af områdeinstitutionen Børnehusene Humlebæk og er en lille hyggelig integreret vuggestue og børnehave, der rummer 60 dejlige børn i alderen 0-6 år. Vi er et stærkt team af 14 dedikerede og mødestabile medarbejdere. Alle kender hinanden på tværs af huset - både børn og voksne, og der er et tæt samarbejde mellem Firkløveren og forældrene. Børnenes trivsel samt det gode kollegiale samarbejde er noget af det, vi vægter højest.
Vores daglige leder gennem mange år går nu på pension, og vi har fået ansat en ny engageret leder. Som ny kollega hos os kommer du til at være en del af den samarbejdsproces og faglige udvikling, som vi alle skal i gang med sammen.
Firkløverens fokusområder
I 2025 står arbejdet med stærke børnefællesskaber allerforrest i Børnehusene Humlebæk.
Som en del af områdeinstitutionens årsplan har vi i år et fælles fokus på:
- At styrke legemiljøer både ude og inde. Vi deltager i et spændende udviklingsprojekt i 2025.
- Udvikling af den trygge overgang fra børnehavebarn til skolebarn.
- Måltidspædagogik med fokus på at styrke børnenes madmod og børnefællesskabet.
- Et godt arbejdsmiljø, der fremmer trivsel, arbejdsglæde og faglighed.
- Leg og læring i vores naturværksted GRO.
- Verdensomsorg efter vores deltagelse i et forskningsprojekt i 2023-24 i samarbejde med Aarhus Universitet og Børnehusene Kokkedal.
Det vil også være godt, hvis du har mod på at prøve nogle nye ting af og bare prøver igen, hvis det første forsøg ikke var den rigtige løsning. Du skal have lyst til at lege med børnene, så vi sammen kan give dem masser af erfaringer med gode legestemninger og fælles legeoplevelser.
For at høre mere om den ledige stilling, så kontakt daglig leder Cathrine Padek på tlf. 51558230 eller mail capa@fredensborg.dk.
Tiltrædelse snarest muligt.
Børnehusene Humlebæk ønsker at fremme børnenes mulighed for mangfoldige identifikationsmuligheder og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset køn, seksualitet, alder, etnicitet og religion.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Firkløveren, Teglgårdsvej, 3050 Humlebæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e20b53ae-418b-4eb0-a2c3-c75de0f825a9