Bliv ansvarshavende sygeplejerske på Skovgårdens aftenteam i rehabilitering og palliation

dato

Faglighed, ansvar og høj kompleksitet i en hverdag med mening.

Vil du stå i spidsen for et skønt aftenteam og være med til at sikre kontinuitet, kvalitet og ro i borgernes forløb – også efter dagvagten går hjem? På Skovgården får du en central rolle i en spændende og kompleks hverdag med fokus på rehabilitering, palliation og genoptræning.
Vi søger en ansvarshavende sygeplejerske i aftenvagt – til fast ansættelse i 5-2 rul.

Hvem er vi?

Rehabiliteringscenter Skovgården har 36 rehabiliteringspladser og nye lækre faciliteter. Vores borgerforløb kan være af forskellige varighed, men fælles er at alle borgere skal videre fra os. Vi har derfor stort fokus på den gode modtagelse og den gode udskrivelse for at skabe sammenhæng for borgeren.

Vi er en afdeling med mange specialer, og har en høj grad af tværfaglighed og ambitioner om, at alle vagtlag arbejder godt sammen. Godt arbejdsmiljø, kommunikation og dialog er vigtigt for os.

Den nære ledelse består at en sygeplejefaglig og en terapeutfaglig leder, der sætter en ære i at være ledere hele døgnet og at være med til at binde indsatserne sammen.

Vores tværfaglige team består af ergo- og fysioterapeuter, SOSU-assistenter, sygeplejersker, en farmakonom, service assistenter og køkkenpersonale. Vi prioriterer kompetenceudvikling hos personalet og uddannelse af fremtidens kollegaer med læringsenhed for SOSU- elever, og sygeplejerskestuderende, fysio- og ergoterapeutstuderende.

Vi har fokus på grundig introduktion til afdelingen, kommunen og dine opgaver.

Hvem er du?

Du er sygeplejerske med lyst og faglighed til at arbejde med tværfaglige, komplekse borgerforløb.

  • Du skal have det faglige overblik og holde fokus – også i de svære, akutte forløb
  • Du skal motiveres af tæt tværsektorielt og tværfagligt samarbejde
  • Du skal have lyst til at møde ind til en varierende hverdag, hvor vi først er i mål, når alle er færdige.
  • Du formår sammen med dit team at skabe rammer for en helhedspleje, som tager afsæt i borgerens aktuelle tilstand og funktionsniveau med et rehabiliteringen og/eller pallierende fokus,
Lidt om stillingen:

Som ansvarshavende sygeplejerske i aftenvagt vil du indgå i et fast aftenvagtsteam med et 5-2 rul med vagt hver 2. weekend. Ønsker du andet, er vi åbne for dialog herom. Du møder ind kl. 15 og modtager rapport fra dagvagten og sammen med resten af teamet planlægger i aftenen. Hos os slutter dagen ikke, når dagvagten går hjem. Vi modtager ofte 1-2 nye borgere i aftenvagten fra hospitalet, som skal tages godt imod og der skal opstartes på en sygeplejefaglig udredning. Som sygeplejerske har du det sygeplejefaglige overblik og er med til at få planlagt en fordeling ud fra borgernes aktuelle tilstand, som sikre pleje af høj faglig kvalitet. Vi arbejder med helhedspleje og det forventes, at du deltager aktivt med dine egne borgere.

I aftenvagten kan der være meget pårørendekontakt og det er vigtigt, at du har lyst og mod til at inddrage og lytte til de pårørende, som kommer hos os.

Kl. 23 møder dine kollegaer i nattevagten ind og du sørger for at overlevere relevant information frem til kl.23.15, hvor din vagt slutter.

Du vil få tillæg som ansvarshavende sygeplejerske og du deltager i sygeplejefaglige møder ca. hver 2. måned.

Har ovenstående vakt din nysgerrighed?

Send os en kort, motiveret ansøgning og så står vi på spring for at læse den. Du er også meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Sarah og få en snak om dine tanker og spørgsmål eller komme forbi til en rundvisning. Kontakt Sarah på tlf. 23802699 eller saha@fredensborg.dk

Ansøgningsfrist 17. august. Samtaler afholdes d. 19. august.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

Skovgården, Midlertidige pladser, Boserupvej, 3050 Humlebæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/615fd2f7-eb1e-4e2c-97b2-56d06bcb1449

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet