Skovgården Pleje –og Rehabiliteringscenter søger en dynamisk administrativ medarbejder med erfaring indenfor økonomi.
Vi står overfor en stor forandring i forbindelse med Sundhedsreformen, som træder i kraft
1. januar 2027.
Brænder du for at bringe dine administrative og økonomiske færdigheder i spil og være en central figur i et dedikeret team på en arbejdsplads i udvikling? Opgaverne foregår i et tæt samarbejde med centerleder og øvrige ledere på Skovgården.
Om jobbet
Som administrativ medarbejder indtager du en central rolle i husets daglige drift. Du har ansvaret for at styre vores økonomi, indkøb og IT.
Når du understøtter ledelsen, drejer det sig typisk om spørgsmål vedrørende budgetter, økonomi, indkøb og evt. HR-administrative opgaver.
Du får ansvaret for selvstændig fakturering og fakturabehandling samt udarbejdelse af budgetter. Du indgår i et tæt samarbejde med centerlederen og øvrige ledere.
I din dagligdag arbejder du tæt sammen med ledelsen og du vil blive en del af en Erfagruppe bestående af administrative medarbejdere ansat på de øvrige plejecentre. I udgør hinandens sparringspartner og hjælper hinanden i travle perioder. Du refererer til centerlederen på Skovgården.
Vi ser gerne, at du har erfaring eller kendskab med et eller flere af de nedenstående IT-systemer:
- Prisme
- SD herunder Personaleweb, Optima og Data Warehouse
- Nexus
- Acadre
- Økonomistyring, budgettering og rapportering
- Journalisering
Vi kan tilbyde dig en betydelig grad af frihed og ansvar i din position. Vi sætter pris på og opmuntrer til selvstændighed, hvilket giver dig mulighed for at forme og optimere dine arbejdsopgaver. Som en del af Skovgården bliver du en værdifuld del af et positivt og samarbejdsvilligt team med fokus på kerneopgaven. Vi lægger vægt på et positivt arbejdsmiljø, hvor gensidig støtte og respekt er nøgleelementer.
I Fredensborg Kommune har vi en personaleforening, der arrangerer begivenheder og aktiviteter for alle aldersgrupper. Derudover tilbyder vi en sundhedsforsikring.
Din profil
Vi søger en medarbejder, der har erfaring indenfor budgetter, økonomi, indkøb og IT. Du er kendt for at være tålmodig, at arbejde selvstændigt og struktureret samtidig med, at du udstråler imødekommenhed og serviceorientering. Det er afgørende, at du har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt.
Om Skovgården pleje -og Rehabiliteringscenter:
Skovgården er taget i drift 2020 og er beliggende i naturskønne omgivelser på Boserupvej i Humlebæk. Skovgården rummer 30 plejeboliger, rehabilitering, ambulant genoptræning, praktiserende læger samt et produktionskøkken.
Der er ansøgningsfrist den 5.6.2026 kl. 12 og vi afholder samtaler den 17.6.2026.
Stillingen er på 37 timer ugentlig og der er opstart den 1.8.2026.
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte plejehjemschef Sissel Lyksted på telefon 22 24 98 31 eller centerleder Birgitte Petersen på telefon 29 10 22 46.
Læs mere om Fredensborg Kommune her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skovgården, Boserupvej, 3050 Humlebæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/328cb5f0-f35a-41a1-abc9-9708fae84422