BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du særligt god til relationsskabelse og er du uddannet pædagog? Her er en stilling hos en pige med infantil autisme. Vi søger to pædagoger til stillingen.
Om opgaven
I Helsingør bor en kærlig og opmærksom pige, som til dagligt går i skole.
I 2021 fik hun diagnosen infantil autisme i moderat grad og mental retardering af lettere grad.
Det er din opgave er at hente hende i skolen og gå hjem til enten mors hjem eller fars hjem. Hun bor 2 uger hos mor og 1 uge hos far. Forældrene bor 5 minutter fra hinanden.
Du vil guide pigen i aktiviteter, hvor det kan være svært for hende at holde opmærksomheden. Derudover har du fokus på at aflæse, hvornår hun skal skærmes for stimuli.
Pigen bruger ble, så du skal være okay med bleskifte.
Om dig
Vi søger dig som er uddannet pædagog og har erfaring med at arbejde med børn med infantil autisme.
Som person er du tålmodig og vedholdende. Du er god til at skabe en god og tryg relation til pigen, så hun kan slappe af sammen med dig. Derudover trives du med at guide børn i aktiviteter og motivere pigen til at kunne holde fokus.
Der er parfumeallergi og astma i hjemmet.
Arbejdstid
Jobbet består af 73,5 timer pr. måned, som kan deles mellem 2 medarbejdere. Skriv gerne i din ansøgning, hvordan du ønsker at arbejde.
Pigen bor to uger hos mor og én uge hos far.
Vagter hos mor:
-Hverdage: Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14.00 - 17.00
- 2 weekender pr. måned: 4 timer lørdag og 4 timer søndag
Vagter hos far:
-Hverdage: Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 14.00 - 16.00
- 1 weekend pr. måned: 4 timer lørdag og 4 timer søndag
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Karina, på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/135422
Via e-mail: tes@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5806920